Gummistøvler, ørepropper, papvin, bacillekiller, telt, ekstra pløkker - det hele blev stoppet i Roveren og så drog vi af på fire hjul til årets Roskilde. Bruce, Bjørk, Pretty Lights, Mew, Mac Miller og Malk de Koijn. Jack White, åh, Jack White. Genius! The Cure, The Roots og Spleen United from sunset to sunset.

Nå. Hjemme igen. Som kinesiske pigers fødder, der blev knust og snøret ind, fordi de skulle trippe afsted på liljefødder, således føles mine fødder, fordi de blev tvunget ned i ukomfortable gummirøjsere konstrueret som knogleknusere. Mine fødder er nu små poser med pulveriseret knoglemarv. Kroppen er knirkende og stiv. Værkende og smertende. Host kratter sig op af halsen som rotter fra en kloak. Dette er prisen - men det hele værd.

(Lillesøster snorker på divanen. Syg af udmattelse og strabadser)

Første nat blev cirka halvdelen af min dyne våd, så jeg måtte krumme mig sammen i en knudret fosterstilling for at holde mig varm. Lunas umulige og gamle orange telt stod slattent hældende som det Skæve Tårn i Pisa. Knæleren aka Luna aka Morgensur Arkitektur bed hovedet af mig hver morgen. På første dagen opdagede hun, at hun syede med rød undertråd. På anden dagen fik hun en hæmoride. På tredje dagen; øjenbetændelse. De syv plager i ørkenen - blev til de 3 plager på marken. Det var lige før bardunen til min opretholdte tålmod knækkede. Vi, hendes tro tjenere (!?) fes rundt som små Dobbyer for at hente medicin, dryppe øjne, fodre, vande, made og på alle mulige måde servicere vores Master. Knæleren er én man elsker og hader hurtigt og kraftigt skiftende som stroboskoplys. Men i løbet af eftermiddagene fordampede surhed og strabadser, og vi havde vores moments af sheer happiness. Vi festede, flirtede, bouncede til beats. I pitten til Mew blev jeg snavet i gulvet af en meget smuk og høj Peter - et Roskilde Moment. Men det var mig, der måtte hive Luna i hawaiiblomsterne for at få hende væk derfra, før hun fik blameret sig selv i forsøget på at score en hawaii-cowboy. Vi kunne jo heller ikke gå glip af Pretty Lights på Apolloscenen.
Emile Zola og Baudelaire / Ved de har haft det præcis sådan her / Yeah, yeah, en ny litteraturskat / Fucker med dit eventyrland som Filurkat.