Jeg ligger i verdens korteste seng, med verdens længste dyne (ekstra længde) proppet ned i verdens korteste dynebetræk... fødderne ud over kanten og dynen på tværs – intet passer sammen. Hos søster. I Århus. Engang en stor by, det farligt nye. Nu bare et lille provinsielt skrin fyldt med miniature minder. Her er så stille. Ingen mennesker, intet liv, bare stille. Det er ikke nostalgisk, det er ikke gode minder, det er ikke dårlige minder, det er bare distance. Her møder man folk man kender, siger hej til dem på gaden, hvor de går med deres cykler og kærester, på vej hjem med deres indkøb. Jeg kender dem ikke længere.

Men i Århus er bakkerne synlige, man kæmper sig op af dem og man triller ned igen. I København er det bare ligeud, men der er så langt, så langt, så langt og hvor fører ligeud egentlig hen? Jeg savner alligevel bakkerne.

Jeg vil gerne hjem, men hvor er det? Tre perler på en snor. Spændt ud mellem statsbanerne. Standard, stillezone, familiezone. Digitale informationer mens livet bare blæser forbi på en vinduesplads ved siden af fremmede, som hele tiden går forbi og jeg betragter deres håndkantsslag og umage besværgelser foran de mekaniske døre.

Nu har jeg lige præcis 2 timer og 54 minutter til at skrive i. Det er den tid det tager at komme fra Århus til København. Næsten 3 timers blindskrift. For jeg kigger ud af vinduet, hvor livet blæser forbi, mens mine fingre fortravlet bearbejder de tanker der suser igennem mit hovede. Jeg håber ikke, der kommer nogen, som skal sidde ved siden af mig, jeg har ikke lyst til at få en blind passager på mit dagbogsindlæg. Hvad er det lige præcis jeg er på vej tilbage til? og hvorfor skriver jeg dette her, når jeg burde skrive velforfattede ansøgninger. Jeg skal på afvænning fra det søde liv og have indført noget mere diciplin, mere produktivitet. Tankerne kører i ring mens toget kører ligeud.

Hvad skal jeg lave når jeg kommer tilbage til København? Jeg er i sådan et underligt ikke-mode. Jeg aflyste teltturen pga besværligheder med at anskaffe et telt, jeg har ikke noget at sætte i stedet, bortset fra mit lille hverdagslivs trummerum i København. Nu bliver jeg træt og sløv måske jeg bare skulle tage en lur og glemme sulten......