Det lykkedes mig at tage til optagelsesprøve på journalistik i Odense. Selvom det var lørdag. Jeg skulle stå op klokken 5. Følte først jeg sov kl. 3. Lå og ventede på, at min telefon ville vække mig fra kl. 04:45. Jeg var så træt at jeg ikke kunne spise. Jeg overbeviste mig selv om, at det alt for ofte var fordi, at alt for mange havde opgivet i stedet for at tage udfordringen op, at denne verden var som den var. At jeg ikke skulle være en af de krystere der ikke gav det en chance bare fordi jeg var træt. Jeg nåede toget. Jeg satte mig til prøve i en kælder. Under den sidste fjerdedel af prøven kogte jeg sammen. Var overhovedet ikke tilfreds med resultatet af den opgave. Men alligevel var det først den sidste der koksede helt og derfor var det godt jeg tog af sted.

Har ikke fuldt ordentligt med i politik. Det må jeg forbedre når jeg skal til optagelse i Århus. Optagelsesstress. Jeg vil bare gerne lave noget med at formidle. Jeg synes det er forbandet vigtigt. Og jeg kan ikke rigtigt finde andre veje at blive bedre til det. Det svært når det er svært at komme ind på de forbandede skoler. Jeg kunne selvfølgelig have forberedt mig bedre. Også på egen hånd. Mit fokus har bare været et andet sted. Der er faktisk sket rigtigt meget med mig siden, at jeg søgte ind sidste år. Det hele har været vigtigt. Det er okay. Jeg kunne ikke have gjort det anderledes i denne omgang. Måske er jeg bedre rustet også til at starte næste år. Det er ikke nederlag, at jeg ikke kommer ind. Det er erfaring.

Jeg sad i solen i dag. Læste avis. Jeg spiste is og drak en kold øl. Det føltes som om det var sommer i den vesterbroske baggård. Jeg sad i t-shirt og ønskede, at jeg havde haft shorts med mig. Det var dejligt. Men hun var stresset. Hendes ansigt var et ukendeligt landkort af bekymringer. Det er en stor udstilling i mange rum. Hun føler ikke, at hun har nok at fylde ud med. Det er enorm følelse. Den kender jeg bare helt vildt godt.