Tak for de søde breve jeg allerede har fået. Jeg glæder mig hver dag til at komme op til min computer og kigge.Jeg sidder under taget med udsigt til grønne trætoppe eller et kig ud gennem en åbning mellem gårdens huse til endnu grønnere marker og en mørk bræmme af granskov. Jeg kan bedre lide bøgetræer.Min sidste kursusaften i går var som de 11 andre meget inspirerende. Det var et kursus om kreativiteten og dens hele væsen. Der blev fortalt et eksempel om en kvinde, som havde opgivet sit arbejde for i stedet at male på fuld tid. Hun planlagde og ordnede hele arbejdsdagen så effektivt som muligt og opdagede, at hun nu overhovedet ikke kunne male. Efter pausen fortalte en af kursusdeltagerne, at da hun hørte eksemplet, troede hun, at det var hende kursuslederen talte om, for hun havde oplevet nøjagtig den samme situation. Det viser jo, at vi er flere af slagsen, og selvfølgelig skal man dovne, men det er nu ret svært, når man har arbejdet i højt tempo i mange år og tilmed føler sig lidt unyttig, fordi man bare kan gøre lige, hvad man har lyst til. Ja, det lyder ikke godt at være så priviligeret, men det føler jeg faktisk, at jeg er blevet. Men mine billeder står stadig i kø ved "indgangen", og jeg har ikke fået døren åbnet endnu. Den kvinde, der fortalte, sagde, at hun brugte meditation til at komme videre.Jeg væver billedtæpper, det virker helt som meditation, når man er godt i gang. Men nu skal jeg lige først have lavet den skitse, jeg skal væve efter, og det tøver også et eller andet sted. Så jeg drikker kaffe og skriver dagbøger. Knus fra Eventyr.