De kreative kilder har ikke noget tilløb i øjeblikket. Jeg laver næsten ikke noget, men vegeterer bare. Jeg gad vide, hvor længe det skal vare denne gang. Den sære stilstand, hvor der før var en masse energi, er en underlig venten, en stilstand før storm, en søgen efter en nøgle til en dør, der ikke er der mere. Men jeg ved, den er der, og alligevel har jeg ikke lov at mase mig frem. Jeg må ikke provokere, skal bare vente i stille undren over, hvor det har gemt sig. Tiden har snydt mig. Før var den knap og snævert tilmålt. Nu er der meget af den, men netop derfor gør den krumspring og lader sig ikke fange ind. Jeg føler, at det hele ligger parat i det inderste, eller måske er det det underste lag, hvor det venter på et signal. Men hvor kommer signalet fra? Er det fra mig selv i form af en genklang af en tone, jeg før har hørt, eller kommer det udefra, og er det derfor, jeg tålmodigt må vente. Det er ligesom forårets varme, det har svært ved at bryde igennem. Når man tror, at nu er det her, så var det alligevel ikke det. Jeg venter endnu.Eventyr.
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.