Jeg synes godt om at skrive e-bøger. Man kan udgive, når man selv synes, at man er klar, man kan selv bestemme alt, og bogen viser selv, om den duer til noget.
Lige nu skriver jeg ikke, der er andre opgaver på programmet, men det betyder jo ikke, at der slet ikke foregår noget i forfatternes værksted. Jeg har allerede pakket min dagbog ned, så den skriver jeg heller ikke i, men der er noget i gære. Jeg kan mærke det, som om en fisk slår med halen, før den igen dukker ned i dybet. Jeg ved jo, at det kommer, når jeg sætter mig til computeren og begynder at skrive. Ideerne venter også, de forstår godt, at lige nu kan jeg ikke tage mig af dem. I stedet for at blive sure, vinker de bare til mig og lægger sig i skyggen, venter pænt til jeg er landet i mit nye atelier i Brønshøj.
Nu varer det ikke længe. Det gælder om at få pakket ud i en fart. Tiden er moden, tasterne venter, og sammen med lyset fra det kommende forår, vender de gode tider tilbage.
Jeg har aldrig været praktisk, men jeg kan godt, når jeg virkelig skal.