Kære dagbog.

Ja, jeg ved det.. Jeg har ikke skrevet til dig et par dage efterhånden.
Hvorfor? Tjah, mangel på tid, lyst og ja, hvad ved jeg. Det er nu ikke fordi jeg ikke har haft noget skrive, men nok nærmere lysten der har manglet.

Vægten.. Tjah, har ikke ligefrem været særlig dygtig, men på trods af det har jeg da alligevel smidt 300 gram. Ikke noget at råbe hurra for, men når man ved man har været i den forkerte side af køleskabet og alligevel har tabt nogle gram, så er det ret utroligt. Nok om det.. Ikke mere i denne omgang.

Weekenden har stået på afslapning, lidt lektier og rengøring af den helt store stil.

Mandag og tirsdag stod den på erhvervscase i skolen.. Og efter skemaet skulle vi være der til 15.15, men heldigvis var jeg i en gruppe, hvor vi var ret seriøse.. Det betød at mandag tog vi hjem 13.40 og tirsdag hvor vi skulle aflevere senest 15.00, afleverede vi allerede kl. 11.00.. dejligt.
Nu skal vi fremlægge enkeltvis på fredag, spørg lige om jeg gider.

En spooky ting skete igår.. Har set mange i forummet IKKE tror på ånder, men det gør jeg nu og så er jeg egentlig ligeglad hvad andre mener om dette emne..
Min kæreste og jeg sad og så Sporløs.. Katten sad nede foran sofaen og som altid kaldte min kæreste på den.. Den reagerede ikke.. Så kaldte jeg på den og den hoppede op og lagde sig i mit skød. Det grinte vi lidt af, men det hænger jo sammen med at det er mig der har givet den mad på det sidste.
Pludselig mens jeg sad og nussede den, stod alle hår på den og halen var tre gange så tyk som ellers. DEN VAR GAL.. Den hoppede ned på gulvet og lå halvvejs på gulvet, som var den i gang med at jage eller var bange. Og den listede rundt i lejligheden, kiggede ud i gangen som havde den set eller andet der ikke skulle være der.
Min kæreste prøvede at kalde på den, men den reagerede overhovedet ikke. Det plejer den ellers altid.
Sådan rendte den rundt længe og var slet ikke til at snakke med. På et tidspunkt hentede min kæreste den, da den var gået ind i soveværelset, men han var nødt til at sætte den ned igen.. Den var slet ikke til at have med at gøre.
Og udover dette mærkede vi begge et meget koldt sus i huset, til trods for at ingen vinduer var åbne.. så koldt så hårene stod på armene..
*Jeg får kulegysninger lige nu, blot ved at skrive om det..*
Jeg indrømmer det gerne, jeg tror på ånder.. Og jeg har lært at reagerer hunde og katte sådan, så er det onde onder.. Men der har aldrig rigtig været nodet før i denne retning, så vi håber det er enten en engangsforestilling eller at det er en god ånd.
Min kæreste ringede til min mor, som også kender en del til dette emne og de snakkede lidt om hvad der ellers er sket hos os på det sidste.
Vi kom til at overveje nogle episoder. Ofte har det været sådan at har vi sat noget nyt frem, især lysestager, så er det røget på gulvet. Alle gangene er det mens vi ikke har været tilstede. Og katten har selvfølgelig fået skæld ud for hvem kan det næsten ellers være.
Især én lysestage, som jeg havde fået ved HTH da jeg havde været i praktik der, står indprintet i min hukommelse.. Flot, stor lysestage som vi satte på køkkenbordet.. Da vi kom hjem fra nogle venner, var den smadret.. Ikke bare gået lidt i stykker, men virkelig smadret.. Røget ned på et forholdsvis blødt linoliumgulv.
Næsten som om den var blevet kastet ned mod gulvet i en susende fart.
*tænke* det kan katten ikke..

Nej, det er nu nok katten alligevel.. Man har vel en tendens til at lægge for meget i det indimellem, men man kan nu alligevel ikke lade være med at tænke over det, når sådan noget sker.

Men gad vide.. var det en ånd? Hvad ville den? Er den ond eller god? Hvorfor opsøgte den os? Alle disse spørgsmål.. og tanker..

Nå, jeg må videre med dagens gøremål..
Vi har heldigvis fritime lige nu.. Min erhvervsøkonomi lærer er syg.

*tæller dagene mod påskeferien.. og endnu mere mod læseferien*

Over and out from now!