Jeg er ved at lære at tage de spæde skridt til at erkende kroppens begrænsninger. Har erfaret at det kan være et skridt frem og to tilbage, og at jeg ikke skal gabe over mere ,end jeg kan lukke munden.

Havde en øv nat imellem fredag og lørdag. Kunne ikke sove, og sov så alligevel indimellem. Kl. 01.30 synes jeg, at nu kunne det være nok og jeg stod op. Var efter en kop kaffe rimelig frisk, og ringede til Claus for at høre, hvordan det stod til ude i den store verden. Han var ved at være godt og grundig træt af det. Der var ikke en dyt og lave. Tulipanfesten i Ribe trak åbenbart så mange mennesker, at det gik ud over de tilbagekørende. Gav han et tilbud om at overtage vagten kl. 02.00 – hvilket der ikke skulle meget overtagelse til. Han tog hjem og sov, og jeg kunne bruge min vågne tid til fornuftig.

Lørdag trak min seng godt og grundig, men jeg holdt den gående til kl. 19.30. Meningen var at jeg skulle op kl. 03.00 sidste nat el. morgen for mig, men sådan spillede klaveret ikke. Jeg var i min egen verden og forblev det. Måske godt det samme, da det ikke havde været forsvarlig for mig ( eller andre ), at jeg skulle håndtere 241 heste. Sov til op af formiddagen, og tog så af sted. Det kan godt irritere mig at jeg ikke kom af sted fra morgenstunden, selv om jeg godt kan se det fornuftige i det. Skal lære at den gamle jeg ikke eksistere mere, og at jeg har muligheden for at trække det korteste strå. Eller rettere, har jeg gjort det umulig for mig selv at foresætte i den gamle rille. Kan af samme grund ikke være samme Onkel Joakim som i ” gamle ” dage. Men penge er ikke alt, og for mig har stræben derpå haft en pris.

Michelle er endegyldig færdig med kæresten. Der høres ingen jublende glædesskrig fra mor her. Hun bor og færdes i byens tunge kvarter – med alkoholiker og misbruger, så mon ikke at hun finder en af samme kaliber.
Hun bad for et par dage siden om at hjælpe hende, da hun har ” lejet ” den ene værelse i hendes to værelses lejlighed ud. Hun mener at 2500,- af bistanden, er en himmelhøj husleje. Hun ville have mig til at hjælpe sig med at flytte rundt, og ned i et kælderrum, plus have noget opmaksimeret herhjemme. Jeg sagde blankt nej til begge dele. Dels synes jeg at det er absurd at hun vil lade andre komme ind på hendes enemærker, plus at jeg insisterede på, at den gang hun skulle have en lejlighed, at det skulle være en to værelses pga. den mægte ting hun havde anskaffet sig. Jeg kom med en ” næsten ” hvid løgn om at jeg skulle arbejde; plus at jeg sagde nej til endnu engang at opmaksimere hendes ting. Har den politik, at når de er flyttet hjemmefra, så må de også selv tage vare på deres ting. Der er ingen retur ret her. Tror nok hun blev lidt sur på mig, men det er ikke første og helt sikker heller ikke sidste gang.

Det er ved at komme på tale, at den mindste skal flytte ned til den mellemste, som bor i et hus overfor de lader, hvor han er landbrugsmedhjælper. Umiddelbart synes vi at det er en god ide. Den mellemste har jo en drilsk psyke, og med hans bror i nærheden, så kan vi måske fange ham i påløbet. Jeg har drillet den mindste med, at så skal vi holde en kæmpe udflytningsfest, da han er den sidste på stammen. Kunne se i hans øjne – Yes en fest – jeg skal nok være der. * smiler *

Tror og håber at han vil have godt af at komme hjemmefra. Få og skulle tage ansvar, og ikke kunne forvente noget som en selvfølge – hvilket efterhånden er en ungdoms syndrom. Havde for nylig en tur med den mindste vedr. hans værelse. Han syntes at der ryddet op, men det var bare indtil at jeg havde flyttet hans skrammet op på hans seng. Nu er der ryddet i mine øjne. Spøgsmålet er bare i hvor lang tid.

Meget apropos, så har jeg en aftale med støvsugeren. Bella er ved at skifte pæls, og uden at overdrive, så er der snart nok til en halv uldtrøje - bare en lille en ;-)