Hvor jeg dog fik grædt ud!
Lonnie ligger her på sofaen ved siden af mig og sover.
Jeg gik ned til blomsterhandleren efter bårebuketten. -De havde glemt den. Det var godt jeg var der i god tid. Fik kikket mange blomster, mens en lidt forlegen pige bandt buketten. Jeg var ikke sur, hvorfor dog være det? En smutter kan ske for alle. -Og hun var meget sød.
Klokken 11,30 hentede far os i en stor taxi, og vi kørte afsted, mens jeg havde blomsterne på skødet. Ved kirken var der allere mange. Jeg så Lea, Daniels kæreste, hun var helt opløst i tårer. Forståligt, særdeles forståligt. Vi hilste på nogle forskellige, og gav degnen blomsterne, fik stukket en rød rose i hånden af Birgitte til at ligge på kisten. Der lå mange blomster. Da vi havde sat os, sad jeg bag Charlotte (kort coberfarvet hår) og ved siden af Birgitte. Lena sad også lige i nærheden, og selvfølgelig Lonnie.
Vi sang 2 sange, den ene var en Anette havde sunget for Daniel da han var lille og skulle sove. Den var på tre vers, og jeg kunne kun få ord ud i to af linierne. Jeg græd som den vilde regn slår mod ruden. Alle sad og trøstede hinanden. Birgitte gav mig en serviet. Vi sang
"Jeg ved, hvor der findes en have så skøn"
Melodien til denne sang blev oprindeligt skrevet i 1790 til sangen Nys fyldte skøn Sigrid sit attende år fra Thaarups og Schulz' syngespil Høstgildet. Melodien var både velkendt og yndet da Mads Hansen firs år senere skrev nærværende sang.
Jeg ved, hvor der findes en have så skøn
Tekst: Mads Hansen, 1870
Melodi: J. A. P. Schulz, 1790
-Jeg ved, hvor der findes en have så skøn,
hvor søen er blå, og hvor skoven er grøn,
hvor fuglene bygger i løv hækkens ly
og flyver hver morgen med sang over sky.
-Og midt i den friske og gyngende sø
der dukker af dybet den dejligste ø,
og søen af prægtige skibe er fuld -
og øen af frugt og af blomster og guld.
Der risler en kilde, der rinder en å,
og højene ere så runde og små,
og engen er blød, så det ret er en lyst
at tumle sig der og få lettet sit bryst.
Der danse småpiger med blomster i hat,
en rød og en hvid har på brystet de sat,
og drengene lege med harpe og sværd
og synge så glade om danemænds færd.
Jeg tror det for vist, at der ej er en plet
på jorden, hvor alt er så blødt og så net
som haven, hvor øen i søen er lagt,
kom, så skal jeg vise dig hele dens pragt!
Se ud over dal, over mark, over sund,
så ser du en have med løvsal i lund,
med blomster i enge og sølvspejl i vand,
og haven er Danmark, vort fædreneland
Vi sang en til; salme 727, mere kan jeg ikke huske noget af den.
Benjamin holdt tale for Daniel og hans udødelige sjæl. Han vil altid huskes. GRIB DAGEN!! Fortalte en historie fra biblen om en kvinde der var blevet påbudt af gud at passe på to perler(børn) og som han så havde hentet igen.
Præsten læste op af Daniels opgave fra 9. klasse. Hans tanker om liv og død. GRIB DAGEN!!
Han gymnasium holdt tale. vi er heldig at have kendt Daniel.
En spillede Imagine på saxofon i kirken.
Kisten var hvid. Vi gik op og lagde vores roser på kisten, jeg gik sammen med Charlotte. Hun virkede ikke uberørt, men stadig med overblik. Den stakkels pige har vist oplevet mere end godt er. Pige? hun er da vist nogen- og 20 år gammel.
Vi gik udenfor og fik først der sagt rigtig hej til hinanden. Da jeg gav Benjamin et kram var jeg pludselig bange for at han også skulle dø. Jeg græd. Benjamin har vist fået grædt ud. Han virkede afbalanceret, havde valgt at tage det bedste af Daniel til sig.
Vi kørte ud til der hvor der var "gravøl". Humøret steg lidt, talte om løst og fast. Gav Jeanette mit tlf.nr. Hun var 17 (oktober). Sød pige. Charlotte gik hurtigt, skulle på sygehuset, hun havde vist været der natten i forvejen. Noget med ufrivilig abort eller noget. Jeg kunne unde hende bedre. Der var småkager (skændtes om dem med chokolade). Der var kransestang eller noget.
Gud hvor jeg savner Daniel. Gud pas godt på Daniel. Gud du tog en af verdens smukkeste perler; tilbage. Salm os alle til sidst, det er min bøn.
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.