Ja, så tager jeg endnu engang til kbh imorgen kl tidligt med mic og Chili (står frivilligt op tidligt en søndag morgen?!).

Planen er at vi lige skal have orden i en hulens masse papirer.
Er dog så heldig denne gang at min kære søster vil passe Chili derovre, for det er altså ikke til at skulle have ham med til møder - og mit hjerte (og hjerne) kan ikke lade ham stå udenfor blandt alle de fremmede (Derfor kommer han heller ikke med ud at handle når vi skal have meget, for så er vi som regel inde begge 2, og ja - min hund er altså ikke en "sid udenfor"-ting.

Uhh hvor jeg håber jeg kan vende hjem med "alt iorden - weeee"-holdningen.
Frygter at "noget" gør det umuligt :\

Derudover er jeg noget så glad på min mors vegne - hun oplever i en alder af "nogen og fyrre" sin første rigtige stormende forelskelse.
Selvom de blot har kendt hinanden i 1½ uge (næsten 2), så har han mødt mine 2 søstre (den lille bor hjemme) og min mormor + hendes mand - så de må være meget sikre, for ellers.....

Tænk engang at det tog hende 6½ år efter skilsmissen inden hun blev forelsket og nåede til at vise "gutten" frem - dejligt det er sket :)

Det at hun har mødt en fyr, gør selvfølgelig også at jeg sad med andre tanker - også fordi jeg fornemmede at det var første gang i hendes liv at hun var rigtigt forelsket - og jo, det var det.
Hvad så med "dengang jeg var lille"???
Jo, så måtte vi lige sladre om årene før mig - kendte til noget af det, men manglede nogle detaljer til at kunne få det sidste på plads - og det fik jeg (hvilket var dejligt).
Ja, har nok i en del år haft et mere "veninde" end "mor" forhold til hende - og dog.... nogle gange er vi "mor-datter", men oftest taler vi om.... de mest sindssyge detaljer.

- Glæder mig til at se "giraffen" ;)
han har dog ingen børn (så vidt jeg ved da, og tror det ikke), men fornemmer at han allerede ved en del om os unger, for vi er noget så vigtige i hendes liv.
Derfor jeg også er glad for at hun ikke ville høre om det var okay med Ann (jo, hun spurgte Ann hvordan hun ville have det hvis hun fik en kæreste, og Ann synes da bare hun skulle gøre det (10 år, og teenager på 8. år) - men tror at uanset så ville Ann ikke have fået sin vilje - blot mere tid.

Nå, smutter - mic er her igen, så vi skal lige - kigge papirer igen :)

(sorry Eksperten, debatter mm... Kan ikke lige få ret meget tid til det når jeg er "sådan her")