Er lidt glad idag... noget med at løbe en tur, være til et møde med stor kunde, der delte roser ud, yoga med en af de bedste veninder og nu bare nyde at jeg kan komme tidligt i seng, drikke en kop kaffe og spise lidt slik og føle mig lettet over mødet idag.

I samtalen med veninden kom jeg frem til flere mærkelige konklusioner. At mit arbejde er mit fast forhold, min kæreste. Det skuffer og det glæder og det dræner og det giver.... Er man fuldtidsarbejdende og har kæreste kommer man ind i alle mulige mærkelige jalouxi-forhold, hvor man er splittet mellem tid til det fyldige forhold til arbejdet overfor kærligheden af kød og sjæl og blod, og omvendt kan man blive jaloux på den tid jobbet stjæler fra en, man kunne have haft med kærligheden for slet ikke at tale om den tid kærestens job stjæler fra ens samtid. Suk... jeg kan huske at være fuldtidsarbejdende og være forelsket i en studerende. Det var ulideligt.

Peter Pan syndromet blev også vendt. Veninden havde været til et foredrag af en psykolog, der havde forsket i vor tids problemer med at modnes. Eller noget i den stil. Det er hørt før, men alligevel ok at dvæle over til en falaffel efter yoga. Her kommer kort opsummering af et over-overleveret langhåret psykolog foredrag:

Det var noget med at ungdomslivet i dag pedistal-sættes, og Peter Pan mennesket bliver holdt op for os som idealer for os selv, og dermed også bliver en idealtype man falder for .. og man kommer ubevidst til at se Peter Pan'er som de bedste partner valg. Men i Peter Pan rollen ligger netop det frie og angsten for at binde sig, og... tjah. Noget med en uheldig kombi, der bider sig i halen. Man elsker folk for netop dét, at de ikke vil elskes. Eller man tør ikke blive elsket selv. Jeg tror jeg hørte i første kategori med J, og er nu uden tvivl blevet temmeligt angst for at binde mig. Veninden, som kender J godt sagde til mig: 'Du har jo virkelig også lært at der er noget at frygte'. Hun havde tænkt på os adskillige gange under foredraget. Hun har selv kæreste... der vist ikke nogen Peter Pan... og hvis hun slås med noget er det nok det.

Da Mr. var her forleden gjorde han grin med mig. Du er i den grad bange for at være to, at du er sådan en, der siger 'Hvad Søren, tager du skoene af mit hjem?! Nu skal du ikke føle dig alt for hjemme'. Måske er jeg blevet bange... jeg er i hvert fald lidt bange for aldrig at blive forelsket igen.