Er hos forældrene. Det er skønt.

Jeg blev hentet i Holbæk selvom det er lidt langt væk fra slutdestinationen, pga. togulykken, der var sket på samme strækning noget tidligere. Sender forsynet en taknemmelig tanke for at jeg ikke var så tidligt oppe (as if det havde været en mulighed ;) )

Her er skønt. Simpelthen så utroligt skønt. Jeg havde tømmermænd igår, men tvang migselv til at være lidt ligeglad. Samlede æbler og hassenødder og bagte apple-crumble. Gik en længere tur med mor på lyngen i skarp sol med lange skygger efter os, og vi badede sågar. Nok sidste gang for i år. Yoga'ede lidt for sjov i bagende sol på græsplænen. Det føltes helt absurd, og men også utroligt rart. Og mor kom til og viste mig barnligt glad, hvordan hun laver morgengymnastik hver morgen. Hun er sgu sej, min søde dejlige mor. Vi kommer fra et mærkeligt pigehjem.... kun kvinder, og så far, der sidder og læser i et hjørne. Om mennesket.

Far og mor hygger sig sådan herhjemme. Det bliver jeg glad i alle hjørner af kroppen af at se. Det er godt, at de har hinanden.... tænkt hvis de havde forladt hinanden dengang i fortiden, hvor mor var forelsket. Min fars evne til at være større end sig selv har jeg uendelig stor respekt for. Han er klog, er han. Meget meget klog og på en mærkelig måde stærk i noget, der kan minde om svaghed. Tror jeg, jeg synes. Han valgte en lang fremtid og mange menneskers bedste over sin egen lille forfængelige stolthed.

Jeg er meget meget stolt af mine forældre. Men de er ved at blive gamle. Og det er specielt min mor jeg er bange for. Far bliver bare hurtigere træt, og stivere i kadaverert, og gør selvfølgelig ikke noget for at holde det ved lige, selvom han af alle mennesker burde være klogere. Mor har problemer med hovedet. Hun har altid været forvirret og distræt (vi er håbløse alle sammen i familien på det punkt)... men mors har taget en anden dimention.

Hun kan ikke finde navneordene mere. Lige da jeg var blevet hentet og vi var i Holbæk at købe ind (hvor vi aldrig er), synes jeg for første gange, at det var så kraftigt, at jeg næsten ikke kunne samle sætningerne. Det er fordi hun er forvirret. Og det er fordi hun oprindeligt er fra et andet land, og en naturlig søgen efter ordene, der altid har været der engang imellem er blevet kraftigere. Og jeg kender hende, og ved hvad hun tænker, og derfor er det ikke tosset.... man ved, hvor hun er på vej hen. Men den er ikke god. Hun sagde også, at hun havde hovedpine hele dagen igår. De har undersøgt hende på kryds og kværs og der er ikke rigtigt noget at gøre eller se. Jeg tror personligt, at hun har mikro hjerneblødninger engang imellem... Herhjemme hvor hun slapper af, og hvor alting er dagligt, er det ikke voldsomt, eller næsten ikke mærkbart. Mmm... jeg vil bare så gerne at min fantastiske mor får lov til at kende mine børn, og omvendt. Det vil virkelig gøre smerteligt ondt, hvis der over de næste par år sker en alt for stor forvandling med hende....

Jeg elsker at være her engang imellem. Samle sig. Ro. Natur. Smukt lys. Efterår i alle retninger. En dejlig løbetur. Måske arbejde en anelse og føle sig lidt ovenpå imorgen.

Jeg er egentlig ret glad :)