Ja, sådan har jeg det lidt allerede...
Var fint indstillet på, at vi skulle til fødselsdag både mandag og tirsdag efter skole/arbejde. Resten af ugen ville ellers blive stille og rolig.
Lucas har første skoledag i dag, og havde lidt håbet på, at jeg kunne få lov at møde 3 kvarter senere...
Helene har allerførste skoledag onsdag. Der har jeg aftalt for lang tid siden at jeg skal have fri!
(Ja, din mistanke er korrekt, denne teskt bliver lidt af en pive-pive-hvor-er-det-synd-for-mig-tekst... Men jeg er bare SLET IKKE til overbokkede uger. Hvis ikke jeg har et par timer til afslapning/hjemmetullenrundten mindst 4 af ugens syv dage (og gerne 5-6 af dagene), så begynder det bare at ramle i mit hovede! At andre kan klare det uge efter uge fatter jeg slet ikke!!)
Jeg kommer på arbejde mandag morgen... Og det første der slår mig i hovedet er sommerfesten! Som er et heldagsprojekt på fredag. DOH!! Hvordan kunne jeg glemme det. Det betyder at vi personaler først har fri kl 20.00 hvilken tid vi så end har mødt (Dem der er mødt rigtig tidligt når lige hjem og vende en time eller to). SUK! Det havde jeg glemt.
Men første dag på arbejdet kan man tage en del, og ja, det kommer nok til at hænge sammen. Arbejdsugen kommer dog til at blive lidt heftig.
Nåh! Tirsdag er der allerede én, der skal møde senere, én der skal have fri, samtidig med at en tredje stadig har ferie.... Skemaet hænger i forvejen elendigt sammen, så jeg kan godt skyde en hvid pil efter de tre kvarter jeg gerne ville møde senere...
Men ok, Lucas er en stor dreng, og det er kun lige morgensangen jeg kan være med til alligevel, sidste år til morgensang havde han nærmest ikke tid til at stå sammen med mig.
Min fridag onsdag var åbenbart ikke noteret nogensteder, på trods af at jeg havde aftalt det både med chefen og souschefen. Men den skulle jeg have, og det kunne da så også hænge sammen...
Da jeg endelig har fri fra arbejde kl halv 4, har vi liiiidt travlt. Skal være til fødselsdag kl 6 og jeg skal hjem og hente Helene (Lucas går selv hjem nu) og have begge unger i bad, gjort os alle tre i stand, og så afsted med det offentlige, hvor Bo ville støde på os et sted på vejen. Selvom vi bliver kørt til nærmeste station (busserne kører kun en gang i timen herude) er det stadig en tur på næsten 1½ time vi skal ud på.
Vi kommer da også en halv time for sent, men alt går fint, og det var en hyggelig aften...
På vej hjem er det så, jeg kommer i tanker om at Jeg slet ikke havde fortalt Lucas om mit mislykkede forsøg på at møde senere i dag. Troede virkelig ikke det ville være et problem, men han bliver rigtig ked af det, så jeg må ringe til deres far, og høre om han har mulighed for at komme i den halve time det varer. Det havde han heldigvis, og det hjælper lidt på humøret, men Lucas er stadig lidt ked af det...
Hjemme falder begge unger omkuld med det samme... Og det gør Bo og jeg også...
Her til morgen da jeg endelig kommer i tanker om at fortælle Bo om festen fredag, og sikre mig at han har mulighed for at være med ungerne, tilføjer han selv som en afslutning på samtalen, at hans far forresten har sagt, at han nok skal sørge for gave til på lørdag....
Lørdag.... lørdag...? tænker og panikker lidt ved tanken om at vi måske også skal afsted lørdag... Lørdag?!??
Ah, selvfølgelig.... Bryllup! Det brylleuop vi takkede ja til for at halvt år siden, med det i tankerne at det var der lang tid til og det skulle nok hænge sammen. (det skal det såmænd også nok).
Bryllup hos Bos kusine, som jeg kun har set én gang i de 4½ år vi har været sammen. Jeg har bare slet ikke lyst! Misforstå mig ikke, den ene gang jeg mødte det kommende brudepar gjorde de da ikke noget dårligt indtryk, vældig flinke mennesker... Men Bryllup med 78497384 mennekser hvoraf jeg selv kun kender de 7, som jo nok ikke alle bliver sat ved samme bord. Måske hvis jeg er heldig, kan jeg kommunikere med én, og Bo bliver det sikkert ikke, man sætter da ikke par sammen.... Og jeg som er så ufatteligt dårlig til at møde nye mennesker.... Og som ikke kan drikke den mindste dråbe alkohol til at hjælpe lidt på sagen... Og som allerhelst bare genre vil nyde den første weekend med mine dejlige unger.... Dejlige unger, som jeg heller ikke rigtigt kommer til at se om fredagen...
Orker det bare ikke!!!
Slet ikke!!!
Er der nogen der fejler noget ufarligt men dog alvorligt nok til at lægge mig syg fra torsdag eftermiddag til lørdag aften???? Så vær sød lige at komme og smitte mig... Please....
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.