Jeg kan mærke, jeg savner min søster. Hun har haft travlt.. og så er der alt det der med, at jeg er bange for, at hun glider væk. At jeg skal blive helt alene og familieløs, at hun dør, når hun føder osv. osv. Det rokerer mærkeligt rundt i min verdensforestilling, at min 'nær tvilling' skal lege far og mor og børn. Heldigvis flytter de ind i hendes lejlighed, som ligger i centrum i min gamle ejendom, og jeg får dem at se en masse så. De har boet en del hos den nye kæreste på det sidste, og jeg har derfor slet ikke set hende.

I aften ringede jeg til hende... det gjorde jeg også igår. Men jeg savner hende sgu lidt. I aften kunne jeg høre, at jeg ved gud ikke var den eneste. Vi snakkede løs i en hel time. Det var dejligt. Og dejligt at høre, at hun også er lidt bange... at hun også har brug for mig, og er bange for at jeg glider væk. At hun sådan håber jeg vil være tæt på, når det sker osv. osv.

Ha ha, nu har hun lige sendt en sms, der skriver en bekræftelse. At det var hyggeligt og at vi trængte til det. Jeg holder utroligt meget af min søster. Jo ældre jeg bliver, jo flere kampe vi er igennem osv. osv. desdo mere går det op for mig, hvor vigtig hun er. Noget med, at man bliver genkendt. At man finder forståelse hos hinanden for utroligt mange ting.

Imorgen kommer hun her med kæresten og 2 af hans venner. Jeg glæder mig til at se dem, men det bliver mere selskab end tæt. Og det har jeg i øvrigt også vildt meget brug for. Jeg har også inviteret homopigerne, der også er spansktalene (det ersøsters kærestes 2 venner nemlig). Og så kommer ham, der næsten er min fætter, og som har boet i Portugal i noget tid også.

Vi skal fejre, at jeg har ferie imorgen. Jeg glæder mig til at have fri. Er lidt nervøs ved at skulle alene til Island... Ikke nervøs. Men bare. Jeg kender migselv. Jeg har et utroligt stort socialt behov. Uden 9 timers job i fælleskontor med 8 mand, og kun selskab af Islandske bjerge... det bliver en udfordring for mig. Meget.... og jeg trænger altså til at nyde livet lidt synes jeg.
Nå, det skal nok blive hyggeligt og godt det hele. Bøger er også rare at læse i... og desuden er sociale mennesker ofte mere eller mindre ufrivilligt socialt søgende.

Nu sider jeg gud hjælpemig og græder over søster. Fordi jeg pludselig fik den tanke at hun kunne forbløde eller sådan noget under fødslen. Jeg er jo hunderæd for at miste hende. Det er fucking for meget frøken. Nu må du altså tage dig sammen.