Kom til at tænke på noget, jeg helt havde glemt pga. de smukke øjne. (Rart at blive trukket væk i tanken!).
Jeg mødte J på festvialen. Første gang lige da jeg kom. Han så glad og sød ud og jeg synes han var dejlig som altid. Jeg skrev det til ham lige efter i en sms.
I fredags var jeg så til Fleetwood Fox koncert, og skulle ind og finde nogle venner. Masede mig lidt frem, og kunne så på et tidspunkt ikke komme længere. En sød fyr ved siden af mig var utrolig imødekommende og snakkesalig. Tror vi stod og flirtede lidt. En eller anden lagde midt i samtalen sin hånd på min ryg. 'Hej S' siger J, som står ca. en meter bag mig. Jeg blev lettere forvirret, og usikker i situationen, men forsøgte at tale videre med den søde fyr. Jeg kigger lige et splitsekund tilbage, og så står J og kysser voldsomt heftigt sin nye kæreste, lige der... en meter bag mig, mens jeg prøver at tale med en....
Bundproppen røg ud, og jeg kunne ikke rigtigt være sød og charmerende i samtalen mere. Så hav dog lidt pli...eller omsorgsforståelse. Idiot. Kraftidiot. Lad venligst være med at kysse i afstand af mig, hvor jeg stadig kan lugte dig!!! Jeg følte mig bevidst trådt på. Fyren sagde farvel, og det viste sig at J's kæreste og ham var venner, for J og fyren og hende gik sammen.
Det var VIRKELIG en sort situation. Faktisk tror jeg oven i købet jeg havde nået at tale med fyren om virtuelle universer, og om at jeg skrev dagbog med en masse mennesker, og at de fleste nok var starte pga. en eller anden voldsom oplevelse, men siden hen blevet ved og venner på skrift.... Og så stod min årsag lige bag mig, og de gik sammen.
Kors. 'Hvad hedder sitet' spurgte han, efter jeg havde set J med kæreste. 'Det har jeg så ikke lyst til at fortælle' var mit svar, og så sluttede vores samtale.
Men skidt pyt. Jeg kom mig virkeligt hurtigt, og det beviser for mig, at jeg er ved endelig og nogenlunde at være fri af det med J. Og jeg har overskud til at sige, at hans nye kæreste virkelig virkelig så sød og dejlig ud. Sådan en, jeg godt kan lide. Sund, kærlig, klog og harmonisk. På en mystisk måde også en bekræftelse af, hvem jeg selv er (lyder jeg ligefrem en anelse selvfed?). Noget med de typer han vælger... har ogå godt kunne lide hans ekser. Bare hun nu har kræfter til at passe på sig selv, og bare J er federe med hende, end han var med mig. Det håber jeg for dem.
I mellemtiden vil jeg drømme om smukke øjne, og en langt langt mere indelukket og tænksom karakter, end den panserbryder jeg har elsket i årevis. Der bliver vist ikke mere med ham. Var det mig, der var ham ville jeg have opstøvet en mulighed for at sende en sms på nuværende tidspunkt. Men men, det var en rigtig god oplevelse, fordi jeg kunne mærke mig selv være rigtigt sådan nysgerrig. Og det er en livsbekræftende og håbskabende ting. Jeg kan blive glad for andre end J, ikke bare hyggetrængende. Det tror jeg nu på igen. Og og og så er jeg en utålmodig teenager fuld af sommerlir i maven ;)
Skriv kommentar
Dagbogsindlægget
Absurd situation er publiceret
05/07-2009 16:16 af
Pletfrit Sind.
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.