Har haft en virkelig virkelig rar og god festival. Gode venner, fantastisk vejr, skoldet ryg, ikke for fuld, sjove koncerter osv. osv. osv.

Og igår aftes forlod mine venner og andres venner mig og en rigtig sød fyr sammen, med den konsekvens, at da vi skulle holde hinanden i hånden for at komme tætterer på scenen og ikke blive væk fra hinanden, tjah så gav vi ikke rigtigt slip, før vi var kommet helt hjem til København i min lejlighed. Sødeste underfundige og utroligt kønne fyr, med øjne jeg ikke kan glemme.

Jeg aner ikke om det er noget med at skulle ses igen. Virkelig ikke. Kan bare huske, at da han stod bag mig til koncerten brændte hele min krop for at han skulle komme tættere, holde fastere og de hænder der blev ved med at strejfe mine gjorde mig elektrisk, spændt og glad. Og så gjorde han det. Kyssede min nakke, og gav mig faste intense knugekram. sådan nogle 'jeg har dig' - nogle.

Det er sådan det skal føles, tænkte jeg. Sådan her, og så skal man nyde, at han smilede sødt hver gang jeg kiggede på ham, da vi kyssede den første gang, da vi steg af bussen igår og da vi vågnede, og da jeg hentede et glas vand imorges og han fangede mig i køkkenet, og da han gik, inden mine venner kom og kørte mig tilbage til Roskilde. Og hver gang blev jeg helt forskrækket over, hvor solgt jeg var til det ansigt og de øjne.

Puh ha.... Passe på sine følehorn frøken. Jeg sagde til ham, at jeg havde svært ved at lade ham gå imorges. Så skal jeg vist ikke gøre mere. Han sagde 'men det skal du'. Om han mente, at jeg jo blev hentet af mine venner om lidt, eller at det her var det sidste, det ved jeg ikke.... Jeg synes også han sagde, vi ses' på et tidspunkt. Mmm... Frøken er vist i overkanten sommerklar. Fald nu ned. Glem det.

PS: Nu syg af det uhumske roskildefænomen 'urinstøv'. Ond i halsen, jeg frøs ret voldsomt og kl. 5 i teltet besluttede jeg, at jeg ville hjem. NU. Og det er jeg så igen. Dejlige dejlige mit hjem, hvor smukke øjne kiggede på mig imorges.