Det er koldt og blæsende udenfor. Det føles, som om vinden gå lige gennem marv og ben. Det giver en længsel efter forår og bedre vejr. Der er ikke andet for end bare at vente. Februar er jo heldigvis en lille, kort måned og så varer det ikke længe, inden foråret er der. I vejrudsigten i TV-Avisen blev der sagt noget lignende: "Ved kyndelmisse, når det blæser så hårdt, at der skal 18 kællinger til at holde den nittende kælling ved jorden, bliver kulden ikke længe." Jeg var lige en tur rundt i haven i eftermiddag og kunne se, hvordan de små forårsløg er begyndt at spire af jorden. Det er så livsbekræftende. Det er bare at vente, vente vente...

Vi har rendt i byen i denne weekend. Fredag aften var min mand og jeg i sejlklubben til gule ærter spisning sammen med 45 andre tilmeldte gule ærter spisere. 30 kr. for menu´en pr. næse. Som sædvanligt have vi en kanonhyggelig aften med god, social samvær i almindelighed og mange gode sejlerhistorier i særdeleshed. Det er også en ting, som vi længes efter - at komme afsted ud at sejle igen i vor lille båd.
Jeg er med i aktivitetsudvalget i sejlklubben og vi laver så forskellige arrangementer - også udenfor sejlesæsonen - for at komme hinanden noget mere ved. Gule ærter spisning er så en´ af dem. En tilbagevendende tradition - jeg tror, at det var femte år, at vi holdt det, men vistnok første gang at vi blev tørlagt inden midnat. Sådan er det med sejlere som med andet godtfolk.

Lørdag eftermiddag var vi inviteret til fødselsdag hos vort barnebarn, som blev tre år. En dreng med interesse for landbrugsmaskiner, så hvad var mere naturligt at give ham - end en traktor med vogn til - i fødselsdagsgave. En traktor, der kan købes forskellige maskiner til, så hvis jeg kender bedstefar og mig selv rigtig, får han snart maskinparken udvidet.
Vi var inviteret til kaffe og aftensmad og ud over at snakke, hygge og lege med børnene, fik vi også et spil kort. Det kunne der blive tid til, mens lillepigen på et halvt år sov en lur i sin barnevogn og moster Anne - vores datter - legede med sin nevø. Vi spillede igen lidt kort efter at vi havde spist til middag og de to små var lagt i seng.
Det er så herligt med de to små børnebørn og vi - næsten - forguder dem. Vi kan have dem til låns, mens de er søde og aflevere dem til forældrene igen, når de skriger. Nej - spøg til side. Jeg er så glad for dem og betragter dem, som var de mine egne børnebørn. Jeg er da også stolt af, at jeg fik lov at stå fadder til lillepigen til hendes barnedåb i efteråret sammen med de to biologiske bedstemødre.

I formidddag var jeg med Anne til familiegudstjeneste i kirken, hvor både konfirmander og minikonfirmander fra trejde klasse medvirkede. Anne var med til at læse en dialog om lys og mørke i forbindelse med kyndelmissen og det var også Anne, som læste udgangsbønnen. Det klarede hun bare så fint. Igen et stolt moderhjerte.

I eftermiddag havde et blomstercenter i Ribe 50% rabat på alle grønne planter, så jeg fik lige udskiftet mine julestjerner med nogle kønnere og grønnere planter. Det ser altså godt ud med nogle nye blomster i vinduerne og nu be´r jeg bare til, at jeg kan huske at vande og passe dem. Det kniber af og til og så bliver jeg så ærgerlig, når jeg opdager at de står og hænger og pottemulden er tørret hel ud - men jeg kan heller ikke undvære planterne.

Det var ordene, som jeg havde valgt at skrive i aften.

Pas godt på jer selv derude og vær søde ved hinanden.

Hilsner og tanker og knus fra Nellemor.