Egentligt var det slet ikke min mening, at jeg ville skrive noget nu, men....
Jeg er lige stået op efter en god nattesøvn - min mand sendte vores datter i skole, inden han tog ud til båden, så jeg er alene hjemme - men, nej hvor er jeg bare trist og ked af det. Jeg er hård ved mig selv og bebrejder mig selv en masse. Prøver at sige til mig, at jeg er OK og at der findes en løsning. Disse søde og kærlige ord, som jeg siger til mig selv, overdøves desværre af selvbebrejdende ord og tanker fra mig selv. Tanker, som jeg har gået med i så lang tid, om at jeg ikke er god nok og ikke dur til en skid. Jeg kæmper en kamp for at blive glad og godt tilpas igen, men det kræver en masse energi. Jeg ved, at tankerne som kører rundt inde i mit lille hoved nu - om en stund, en dag eller en uge, så er de pist væk - så er de ikke aktuelle mere. Alligevel kværner jeg om disse negative tanker.
Jeg VIL tænke gode, positive tanker. Min dag bliver, som jeg tænker. Det er bare så forbandet svært, at få tankerne vendt - jeg må igang med noget af alt det, som jeg har liggende - det er måske noget af årsagen? - Jeg har også aftale med en veninde om kaffeslabberas. Lige nu gider jeg overhoved ikke, men jeg må nok tage mig sammen og tage op til hende alligevel. Måske er det også godt nok at komme ud og tale med et andet menneske.
Det var godt lige at få tankerne ned på tasteturet. Nu vil jeg starte min dag med et langt, varmt bad og så håber jeg, at min positive og glade jeg vil vinde over min negative og sure jeg.

Tak fordi I gad læse om mine frustrationer.

Mange hilsner og knus fra Nellemor.