- Altså min kontrafaktiske novelle til skrivekonkurrencen. Der er skrevet omkring 13 sider og da den næppe skal være så lang, skal der kortes en del ned. – Det bliver nu nok det nemmeste. - Den rigtig svære øvelse bliver at få den tilpasset rammerne til konkurrencen. Især er det tidsperspektivet, som nok bliver lidt kompliceret.

Problemet er at min historie foregår ret langt tilbage, men trækker sorte skygger dybt ind i nutiden (og frem). – Men går det så? Novellen skal jo helst foregå i vor tid. Hm!

Havde faktisk lagt novellen væk for en stund, af samme årsag og fordi jeg sad grundigt fast. En af hovedpersonerne, som egentligt blot skulle have haft en birolle kom pludselig væltende ind fra højre og begyndte at dyrke sex med flere af de andre – og det var vist slet ikke meningen, men siden hun så gerne ville, og fordi scenen egentlig blev ok, fik hun lov at fortsætte sine udskejelser og så må det jo få en betydning i historien.
Havde også besluttet at hvis historien tog en drejning, som ikke var planlagt, kunne det bare blive en ”almindelig” novelle – men hele tiden vender fortællingen tilbage i mit hoved og nu ved jeg, at den skal blive mit konkurrencebidrag og så må jeg se at få bundet nogle af de løse ender.

- Og så er der pludselig en læge der bliver slået ihjel – og ret bestialsk oven i købet. Med tomme øjenhuler og skalperet isse sidder hun der i stolen. Jeg ved nu godt hvem, der slog hende ihjel, men argumentationen for mordet er endnu ikke helt på plads. Sådan et mord skal jo helst have en årsag ellers springer læseren jo fra – hvis det lyder alt for usandsynligt.

Der skal også være en god forklaring på årsagen til den store udryddelse. Hvorfor de handler som de gør og hvor de smittefarlige (…) kommer ind i billedet. Hm… På den anden side, hvis man forestiller sig at alternativet er helt uoverskueligt, så er det måske en forklaring? Måske har hende min femme fatale en særlig grund til at handle som hun gør? Det må hun jo have – men hvorfor går hun så i seng med ham den gamle?
Aha! Fik lige en idé, mens jeg skrev disse linier. Men det kræver en omskrivning af noget af det foregående. Kan godt lide operationsscenen, så den skal bevares. Også scenen nede på nederste dæk skal bibeholdes. De små væsner i kasserne og de store skal bibeholdes. Gætter læseren for hurtigt hvor vi er?
Hmm, der er mange spørgsmål og heldigvis er der god tid endnu.

Slutningen har jeg fastlagt og skrevet. Den skal der ikke ændres på – men ved alle hvem de personer er? Lærer man det i dag? Det gør man vel. Jeg gjorde i hvert fald, da jeg gik i skole, men jeg måtte en del på nettet og søge oplysninger. Heldigvis findes baggrunden online og jeg kunne så forme min historie derefter (med visse friheder, forstås).

Mon ikke der sidder andre som mig derude? Skriver, retter og lægger væk. Tænker så det knager og bytter rundt på afsnit? Det tror jeg bestemt. Man starter med en tanke og begynder at skrive. Pludselig løber personerne af med en, og begynder at leve deres eget liv. Jeg bliver virkelig nødt til at få fat i nakken på Sara – hende min promiskuøse biperson, der pludselig kræver hovedrollen. Den får hun nu ikke – tror jeg. Beklager. Hovedrollerne er besat. Eller er de? Det vil vise sig.

Blot et par tanker fra en lettere frustreret forfatter på Pennen.

God morgen og god weekend til alle her på vores Fyldepen.