I sin tid lovede Nus, at han ville sørge for at jeg kom igennem eksamen, han er nørd til faget, så det var oplagt, at han skulle hjælpe mig, hvilket han rent faktisk gjorde et par gange.. Det gik lidt i stå da jeg fandt ud af at jeg kunne finde ud det - men det holdt kun i omegnen af et kapitel, og så var jeg på den igen.

Jeg skrev efter hjælp allerede mandag - men tirsdag kunne han ikke - onsdag skulle han møde sent, torsdag havde han fri, men han ville gerne sove.. SOVE??!! Alt jeg bad om, var en halv time, og så kunne jeg have været ude af døren igen, men det endte så med ingenting.. Han nedværdigede sig end ikke til at svare på beskeden jeg sendte til ham.. Det mindste - det letteste - må da være at sige nej?

Efter eksamen - som lå sent - var planen stor fællesmiddag. Orkede det ikke. Orkede ikke snakken om løsning på de forskellige opgaver - specielt ikke når jeg ikke føler at mit overskud mentalt er skruet sammen til at jeg kan sidde og dybdeanalysere hvilke jeg har regnet forkert..

Bedste Ven inviterede på aftensmad - han havde lavet et mindre mirakel i sin lejlighed og ville derfor gerne vise frem - det passede så med, at vi kunne slappe af sammen efter min eksamen, og efter at han var kommet hjem fra en to dag lang tur til Tyskland.. Hvad kommer jeg frem til? En Bedste Ven der hverken siger hej, byder velkommen - eller på anden måde udviser den mindste "glæde" over at have gæster.. Alt hvad jeg fik sagt - vrængede han af, så da han midt i et halvspændende program gabte og sagde at han var træt - fløj jeg ud og fik snøret mine All-Stars, tog jakke og handsker på, og ventede på at han kom ud og krammede farvel.. Jeg måtte gå hen og banke på ind til stuen, og bede ham komme ud i gangen til mig.. What happens?
Jeg får hvad jeg vil have - min farvel-krammer, hvorefter han fyrer dagens replik af: "Det var hyggeligt, som altid". Hvorefter han smiler. Jeg var ved at tabe både næse og mund (ja, samtidig!) og havde mest lyst til at spørge om han led af PMS.

Skrev kort til Crush i min forstration og han medgav at det var mærkeligt.. Fik lyst til at se ham igen, så skrev at vi kunne smutte en tur i bio i morgen aften, hvis han havde lyst.. Det ender så med at vi skal se Saw 5. Aner ikke hvad det er - men han lovede at holde mig for øjnene hvis det blev for uhyggeligt, hvilket jeg pænt takkede ja tak til..

Endelig - Nus igen... Som siden tirsdag ikke har kommunikeret overhovedet - ikke engang et held og lykke i forbindelse med eksamen, selvom han kendte tidspunktet, jeg ved ikke om det var for at understrege distancen mellem os at han gjorde det - men når han så her til aften skriver om vi skal drikke - og jeg så sagde nej, fordi jeg sad i et tog på vej til min hjemby på Fyn, LANGT væk fra København, begynder han med sine triste smileys og "hvorfor ikke?" efterfulgt af en smiley der sikkert skal udtrykke hundeøjne..

Nej klaphat, jeg gider ikke komme rendende, bare fordi du har et behov der skal dækkes - og da slet ikke når du ikke kan oppe dig lidt for mig, når jeg har brug for det?

Skrev til snut, og brokkede mig helt vildt. Hun var lamslået over dem begge to. Hun tildelte mig aftenens "bedste-sms-besked"-pris for følgende: "Hvor er det godt, at jeg fra naturens side er udstyret på to skuldre, så er der en kold til hver af dem".

Jeg elsker min snut, hun er rent ud sagt fantastisk!!