Så er nytåret overstået – det er hverdag igen… og sne i massevis…!!!

Hverdag ja… vel er det hverdag, men hvor jeg dog længes efter en ”normal” hverdag. En hverdag med fred og ro, fyldt med dejlige oplevelser.. det er vist bare mit højeste nytårsønske denne gang.

Alt er stadig uafklaret, vi ved stadig ikke om min ex. kan beholde vores hus og bo der sammen med vores 15-årige datter, og jeg ved stadig ikke om jeg på nogen måde kan få penge fri til det lille hus, jeg stadig ønsker mig.
Min fornuft siger mig, at jeg skal glemme alt om det – at jeg skal begynde at kikke på lejeboliger i stedet, og bare se at komme væk herfra.
Nu har jeg jo aldrig hørt til fornuft-menneskerne, men klart reageret på følelser hele mit liv, og gør det stadig…. Mine følelser fortæller mig, at jeg bare ønsker mig at alt skal gå op i en højere enhed, så alle såres mindst muligt.
Jeg hader tanken om at skulle i en lille lejlighed i byen – det vil jeg bare ikke, og tror heller ikke på, jeg kan drive min klinik ordentligt derfra. En anden mulighed er vel at leje et helt hus et sted, men igen siger mine følelser at det ikke skal være hvor som helst eller hvad som helst. Det skal være et sted i lokalområdet, så jeg kan bevare min klinik, og så min datter har optimale muligheder for at være hos mig og passe sin skole derfra, ligesom det helst skal være et sted med en smule have til, så jeg stadig kan få jord under neglene og følge årets gang på den livsbekræftende måde, som blomster, buske og træer er for mig. Jeg har det vel sådan, at når jeg nu er i gang med at ændre mit liv, skal det også ændres til alle de værdier, der betyder noget for mig – jeg vil ikke ret gerne gå på kompromis. Jeg ved godt, at alt dette her kun drejer sig om materielle ting, men alligevel… jeg ønsker mig de ”rigtige” rammer til mit liv i frihed – sådan er det bare…!

Samtidig med at jeg kæmper med alt det, jeg her har skrevet, ønsker jeg mig jo bare at alt snart kan blive overstået, at der snart kan blive ro omkring det liv, både Peter og jeg ønsker os i en fremtid.
Nytårsnat stod vi sammen på hans bro og kikkede på fyrværkeriet ud over Limfjorden.. Med hans arme tæt om mig, vidste jeg bare, at jeg befandt mig præcis det rigtige sted, og at der vil være mange flere nytårsnætter for os i den tid, der vil komme.
Når vi er sammen, er alting så enkelt og ligetil i NU’et…., men i hverdagen med 200 km afstand, er det pokkers svært at bevare optimismen og overblikket. De to verdener, jeg bevæger mig i for tiden, er bare så forskellige…

I den kommende weekend har Peter og jeg lånt et sommerhus, og hvor skal det da bare blive dejligt at få nogle dage helt for os selv i enkelthed, fred og ro – at mærke klarheden og ømheden hos hinanden.

Kærligst
Wildrose