Ja, så er juledagene overstået og nytåret på vej

Følelsesmæssigt har det været hårde dage her i huset for os alle, men anderledes har det jo ikke kunnet være, så nok om det….

Heldigvis har jeg jo en kontrast til det triste og hårde, nemlig min dejlige kæreste, som virkelig er det lys for mig , som gør at hver eneste dag er en oplevelse, at hver eneste dag er dejlig at vågne op til.
Vi havde valgt at være sammen 2. juledag, at mødes i Århus og bare se hvad vi ville få ud af dagen, og som sædvanlig blev det bare en dag fyldt med intense oplevelser - præcis som det plejer at være, når vi er sammen. Jeg startede nu dagen ret uheldigt, jeg havde lovet at sende sms til Peter, når jeg kørte hjemmefra, og det glemte jeg jo i farten, så pludselig holdt jeg i Århus og han i Hobro. Det gav jo lige lidt ventetid for mig , men heldigvis havde jeg da kafekanden med mig, så jeg skænkede mig en kop og satte mig i venteposition.. og hældte kaffe ud over mig selv, passagersædet m.v. i bilen – øv..! Jeg måtte jo så stå ud af bilen for at prøve at få lidt styr på det – ud i regnen der bare væltede ned, så den pæne frisure, jeg havde sat foran spejlet hjemmefra, var bestemt pist-væk igen…
Da Peter langt om længe kom til Århus, modtog jeg ham altså våd som en druknet mus og med kaffepletter ud over hele mig … men glemt var det hele jo, som dug for solen, med det første knus. ))
Vi brugte dagen sammen til traveture ved Moesgaard, snak, hygge m.m. og endte på en mexicansk restaurant, hvor vi spiste aftensmaden - vi bestilte to forskellige retter mad, både til forret og hovedret, og byttede undervejs, bare for at gøre det hele lidt mere spændende..))
Bagefter gik vi tur under stjernehimlen på strøget, og det lykkedes for Peter at finde ud af hvor Dott bor, så han kunne vise mig det… Derefter fandt vi frem til Den Gamle By og var enige om, at eftersom vi faktisk havde fortalt til flere, at det var der, vi ville hen, måtte vi jo hellere kikke lidt på den, så i den stille og mørke aftentime vandrede vi rundt mellem alle de gamle huse og kikkede ind ad de oplyste vinduer med glimt af jul i gamle dage. Det var faktisk ret sjovt på sådan et utraditionelt tidspunkt.
Vi sluttede dagen med lidt hygge i Peters bil inden vi skulle tage afsked med hinanden, - og her sluttede jeg næsten lige så flot, som jeg begyndte – nemlig med at sparke Peters te-kop i stykker, så skårene røg ud over hele hans bil, men heldigvis var der da ingen te i koppen …!!
Altså blev det en dag med både uheldig start og slutning – men alt det, der var indimellem, var bare fyldt med nærhed, ømhed og kærlighed, så hvad kan jeg dog forlange mere..?
Hvad betyder så et par kaffepletter og en ituslået kop – intet, overhovedet intet….

I morgen aften stiger jeg på toget og kører lige direkte i Peters favn for at blive der lige til nytårsdag, og hvor jeg dog glæder mig til det….

Godt nytår ønskes jer alle
Kærligst
Wildrose