Jeg skal have sagt det til ham. Jeg skal have sagt, til K., at der er to måder, at "få lov til ,at være sammen med mig på", når Thor er hjemme. Den ene måde er, at han tager hjem om aftenen/morgenen, inden knægten står op, eller også står han op sammen med os. Jeg gider/vil ikke rende og sige schhhh til min søn, fordi der ligger en fremmed mand og sover. Så hellere op med ham og... ja jeg ved det sgu ikke. Jeg er fandeme sådan en klovn til det her...
På den ene side er jeg glad for, at K og jeg ikke er "kærester" og ikke har åbenlyse "kæresteforventninger" til hinanden, men bare giver det vi nu kan og det vi nu har af resourcer... uforpligtende forpligtelser. (?)...
På den anden side.... Vi har kendt hinanden en måned, og været sammen gennemsnitlig 4 gange om ugen...og jeg har efterhånden brug for noget mere konkret. Noget hvor jeg ligesom kan gå ind i det med et helt hjerte. Uden at være bange for, at han kun medbringer sin ene halvdel. Det at kunne sige: min kæreste...istedet for "ham jeg holder lidt i hånden"... Jeg er nok ved at forelske mig i ham?
Den her blanding af "niveauer" er jeg bare ikke god til. Jeg er et sort/hvidt-menneske, hvor jeg har brug for "klare definerede linier", ihvertfald når det kommer til de menneskelige relationer. For så ved jeg, om jeg skal smide ham ud når vækkeuret ringer, eller lade ham møde Thor, hvor Thor er.
Det er en stor ting at tage imod et andet menneskes barn, jeg ved det. Og jeg er glad for, at THors fars kæreste har taget så godt imod min søn... Men jeg er lidt angst for at Thor kommer til at møde mange. Både af faderens damer og mine mænd. Forvirrer det ham? Vil han blive ulykkelig, hvis jeg præsenterer han for K. og K. forsvinder om nogle måneder? Hvornår ved man, at det er det rette tidspunkt at præsentere sit barn for den man holder af? Hvordan kan man sikre sig, at de bliver glade for hinanden? HVornår ved man det er spil for galleriet (dit barn er godt nok dejligt)? Hvordan kan man sikre sit barn? Sikre sin kæreste? Sikre sig selv? ..........
Man kan vel ikke en skid? Det er vel bare at springe ud i det? Være nogenlunde sikker på, hvad det er man har og hvad man er, når man er alene, så man ved, at man lander blødt, hvis det går itu... "du kan jo også bare spørge".... nej, det kan jeg ikke. Men jeg kan starte med, at sige: sådan er tingene, og det får de konsekvenser hvis du gør sådan og sådan...lade det være op til K. om han er klar til at møde mit barn. Som andet end een der ligger og sover....måske...med tiden...hvis han vil...og jeg kan se ham sådan...blive...potentiel papfar?
Det er sgu svært!
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.