Ja jeg ved altså ikke om det egentlig er et ord, eller om det er noget jeg selv har fundet på. Men sådan har jeg det altså. Selvom livet er hårdt lige nu...

Livet med Torben har trukket tænder den sidste tid, men nu hvor det hele har rettet sig lidt er alle de andre problemer ikke så overvældende. Jeg har haft tænkt at bryde med ham - men hvordan kan man bryde med et menneske man elsker? Det er en fejltagelse man kun gør een gang...

Lige nu er jeg så startet på lærerseminariet, og det går godt. Jeg er syg, men til stede. Blev opereret i forgårs med en hyggelig byld i skrævet (av!!!) og er på morfin nu. Skal bare liiiige opfylde min deltagerpligt og fremlægge og præsentere, så tager jeg hjem igen, så jeg er klar til imorgen...er i tilgift snotforkøNet, træt (som i heletidentrætogkansove) og min mens er et par uger forsinket...Jeg er ikke!!!gravid....

Men jeg er underligt glad til trods for bøvlet. Min klasse er fantastisk, og virkelig nogle dejlige mennesker, der virker som om de alle har en forståelse for livet og de bump der kan være i vejen. Jeg har ikke haft den vanlige oplevelse af klikedannelse, og jeg tror på at det skal gå godt...

Jeg har ikke tænkt tanken "jeg kan droppe ud", det er slet ikke et alternativ! nøp...jeg skal være lærer, og jeg bliver skidehamrende god!

:o)

Mysse