Han kom forbi igår. K...

Klokken ti ringede min telefon og rev mig ud af den søvn, jeg havde fordybet mig i, på min genbrugssofa, godt omsluttet af 4 meter grå velour.

"jeg kommer og sover hos dig inat", sagde han."Hvis det er okay? Og jeg tager lige en flaske vin med..". Gu er det da okay. Min dør er åben for de mennesker der bringer godt med sig, og dte gør han hovedsageligt. Selvom søvnmangel ikke altid er af det gode.

Han fik vist talt ud, og i sin lille egenerhvervede brandert, gik han tilbage i sit liv, fortalte mig om de sår han har, også de , der endnu ikke er helet op endnu. Det er lidt svært, at være den, der skal hele arrene, eller ihvertfald leve med de eftervirkninger det kan give, i form af tilbageholdenhed og påpasselighed. Sky, er han vist også. Følelsesmæssigt.

Det var ham, det handlede om igår. Det kan godt gøre lidt ondt, at se det mennekse man holder af, være sådan i tvivl om, hvad det vil, hvor det er, og hvor det er på vej hen. Men han skal have pladsen, tror jeg. Til at finde sig selv, og finde sin egen ro. Også om det betyder, at jeg blot er et menneske på hans vej, een han har brug for lige nu, til at støtte sig ved. Jeg har sådan en lyst til at lægge pegefingeren på hans læber, bede ham tie og kysse ham. Suge ham ind imod mig, smage ham. Vise ham, at livet ikke er så grumt. At jeg mener det godt. At jeg ikke forlanger andet end rene linier. at jeg ER HER, og HER er hvor jeg bliver de næste par år. Et indslag af stabilitet måske. I min RO give ham lidt...pusterum. AT KUNNE RUMME HAM... også det, han mener er skidt.