Hey dagbog, - Jeg har tænkt meget over mig selv, - det skyldes nok mine oplevelser i løbet af ugen. Jeg føler mig som om jeg hang på korset og sang at man skulle se på de lyse sider. Der er noget over mig, en ubøjelig vilje til at gå fremad, jeg har rappe svar, og jeg kan langt mere end jeg selv tror..jeg mener, jeg kom op med en ide til hvad jeg skal skrive om i min næste rapport til min uddannelse idag,- alle andre ved det stadig ikke, men jeg fandt en ide, for en gangs skyld der faktisk er krummer i. Og skulle den ikke skrives af mig, så ville den være genial. - og igen, de gange jeg har skrevet noget lort, er jeg sluppet afsted med det, og fået at vide at det lugtede af lagkage. Jeg prøver at være positiv, især i mit møde med de virkelige negative, jeg prøver at få dem til at se de lyse sider..hvilket er et paradoks. Hvordan kan jeg stå og sige, og prøve at få andre til at se de lyse sider, og lykkes..når jeg selv føler mig ked af det, når jeg vågner alene ved mit vækkeur, som en anden taber af livet..til en lyd der minder mig om, at jeg er fængslet i mit liv..en indsat..jeg kunne sætte mit ur til musik, men jeg er for doven til at gøre det..istedet for jeg den hæslige lyd. jeg kan rive teorier af, som jeg overrasker mig selv med at jeg kan snakke med om..og jeg kan fyre jokes af så folk griner..jeg har ingen selvrespekt, og alligevel går jeg igennem byen med et smil, selvbevidst..med mit hoved oppe..fordi jeg er glad for at have betydet noget for nogen i det mindste, - selv om jeg ikke betød det jeg gerne ville have betydet..Jeg har fri indtil mandag, og jeg skal have købt ind, betalt mine regninger, og fundet en gave til min bror..jeg elsker at diskutere, og især når jeg får folk til at se at der er mere bag fasaden af et spørgsmål, - at intet nogen sinde er simpel..selv det mest nagative røvhuld som mig, har måske noget andet i sig, hvis man lukker sine øjne og lytter engang til..en indgroet kærlighed, et hjerte der banker i så høj grad af ægte følelser at det ville ønske det var anderledes..jeg bruger kloge folks citater..som da jeg sagde sidst til vores guild, at et samfund ikke skal bedømmes på de stærkeste i det, men hvordan de behandler de svageste..sådan er livet, og på tirsdag kimer mit ur mig ned igen..jeg hader det ur. Ensomhed er når jeg er alene, og sammen med folk der ikke siger mig noget..folk der skilter med overflade..Men hvis jeg har givet bare nogle et smil, når de har manglet det..så har mit liv vel været det værd.