Det er over en måned siden jeg har skrevet dagbog, men tiden er gået så stærkt, det må være et godt tegn. Har travlt er begyndt til alt mulig slags sport, havde ikke lige troet det var mig sidste år, man ville se rende sådan rundt, men er blevet ret bidt af det.
Om en uge præcis nu sidder jeg i Madrid på studietur, den tur jeg har glædet mig til siden maj eller april, og så går der en uge så har mine bedsteforældre guldbryllup. Den fest de har snakket om i tre år, det er også bare snart. Min kusine og fætter bliver snart 18, jeg bliver snart nitten, dvs. jeg er snart tyve, skræmmende tanke at skulle sætte et total forrest.
Jeg føler mig endnu mere gammel, når jeg konstant tænker at tiden går så stærkt, det er sådan noget mine forældre og bedsteforældre siger. Det var som i går jeg rendte rundt i Ungarn og i folkeskole, nej det er tre og fire år siden. Så meget er sket siden, heldigvis.
På en måde vil jeg ikke have hue på, jeg vil ikke holde op med at gå i gymnasiet, det er så hyggeligt og udenfor ligger den skræmmende virkelige verden. Men på den anden side vil jeg selvfølgelig også gerne videre, ud og se verdenen, finde ud af hvad det er jeg skal fordybe mig. Have tid til fordybelse i emner, men hvilket hovedemne/hvilket fag? Ahh, der er jo mindst fem fag, der så spændene at jeg sagtens kunne bruge resten af mit liv med at arbejde med dem, og hvordan arbejde med dem, når jeg samtidigt bliver nødt til at tjene penge, for at forsørge alle de børn jeg bliver nødt til at have, for at føle at mit liv er fuldendt. Jeg vil tilbage til 2.g.
Får jeg noget ud af min tid, får jeg lavet noget. På en måde, keder mig i hvert fald ikke og syntes konstant je ghar en fire fem historier der ligger og venter på at blive rettet, samtidigt med at jeg skriver videre, ordene kommer dog ikke så nemt for tiden. Måske fordi mit liv kører så meget på skinner for tiden, det gør ikke noget i perioder, men savner lidt inspiration, ord der bare kommer ud af fingrene.
Får læst en del gode bøger, får lært en masse i skolen, får lavet det meste, nogen gange er der bare andre ting der er vigtigere.
Kan også se en hel klar forskel på min krop, efter jeg er begyndt at dyrke sport.
Så tiden er jo ikke bare forsvundet ned i et sort hul, men alligevel i forhold til hvor stærkt det går syntes jeg ikke når nok.
Føler mig gammel, bare det at sidde og lave en "statusrapport" istedet for som et barn bare at leve og lade tiden gå, som den nu går.
Jeg tænker om lidt over et år bliver jeg tyve, så er jeg halvejs til fyrre og har levet en fjerdedel af mit liv ifølge middellevetiden for kvinder i Danmark. Skræmmende som tiden dog går!!!