Ah jeg havde en skøn aften i går, ovenpå en god arbejdsdag, der dog endte rigtig dårligt!

De ringede tidligt fra vuggeren for at høre om jeg kunne komme på arbejde, og det kunne jeg da.
Vejret var skønt på legepladsen, en medhjælper fortalte om hendes børns kanin der lige havde fået unger, jeg fortalte om min eksamen, jeg lavede sandkager med ungerne, måtte tage kridt fra cleo der havde tegnet sig overalt i ansigtet og vist var ved at æde et også, trøste krøltoppen som faldt og fik et blåt øje. En ganske almindelig dag.
Kl 14.30 skulle jeg være alene på stuen med 7 børn, fordi der ikke er flere personaletimer.
Vi var ved at være færdige med at spise eftermiddagsmad, nogle sad stadig ved bordet, den faste medhjælper var lige gået på toilet før hun skulle gå, og jeg var på badeværelset for at hente vaskeklude. Der lyder et hyl inde fra stuen. En af ungerne er faldet, da han var på vej ned fra et lavt børnebord, og har bidt sig i læben så det bløder helt vildt. Ud på badeværelset med ham, klud på, godt bare læben, ikke tænderne! Trøste trøste. Medhjælperen kommer ind, og overtager, hun kender ham bedre, og jeg skynder mig ind på stuen, fordi et af de andre børn er begyndt at græde. Det er stuens mindste på 10 mdr. Jeg tager ham op og opdager et bidemærke på hans kind, øv lille ven!
Men de her ting sker, det er helt normalt. Små børn skal lære hvordan man tager kontakt, siger fra osv. Og begge dele er hurtigt overstået.
Jeg får hjælp fra en anden stue til at give dem tøj på, så vi kan komme på legepladsen, og så har vi bare ellers en hyggelig eftermiddag.
Ham på 10 mdr. bliver hentet snart efter, og jeg fortæller moren at han har haft en god dag, for det har han, og da hun kommer griner han over hele ansigtet, fordi han er midt i en leg ved rutchebanen.
En time efter ringer moren til vuggestuen. Det er en fra en anden stue der tager den, moren spørger om hendes søn har grædt i dag, og det kan hun jo ikke lige svare på, så jeg tager telefonen, og får stillet det samme spørgsmål. Åh nej! Jeg glemte at fortælle om bidet. Det var ikke særligt tydeligt, og vi hyggede os da hun kom, at jeg fuldstændig havde glemt det!
Jeg undskylder, for det plejer vi jo altid at fortælle, og regner så med at det er fint. Hun ville nok bare have styr på det. 'Hvordan kan du sige at han har haft en god dag, når han er blevet bidt?!! Når man er blevet bidt har man ikke haft en god dag!!!' What?? Jeg er fuldstændig paf! Jeg fortæller hende at han altså har haft en rigtig god dag, at det altså kan ske at børn bider hinanden. Og at han hurtigt holdt op med at græde igen.
Moren er lidt ude af den, gentager sin sætning mange gange, siger at hun bare er helt vildt ked af det, for vi havde lovet at passe på hendes søn. Og så spørger hun om det er et bestemt barn, for hendes søn blev blev bidt af ham den aller første dag i vuggestue, mens hun så på det. 'Tandsættet er det samme, og det er nøjagtig det samme sted'
Jeg er endnu mere paf nu! Jeg siger det som det er, jeg så det ikke (og hvor er jeg også glad for det, for det ville være så svært at forklare om vores politik med ikke at udlevere navne, når forælderen bare vil have at vide hvem synderen er)forklarer at der er øjeblikke, hvor vi har ryggen til. Der kan altså ske ting, men vi passer godt på børnene.
Hun er helt ude af den, bliver bare ved med, at vi havde lovet at det ikke ville ske igen, og denne indirekte 'du har løjet for mig, du sagde han havde haft en god dag'
Til sidst, efter næsten et kvarter, får jeg snakket hende frem til, at det her nok er noget hun skal snakke med det faste personale på stuen om. Jeg vil ikke tage den snak, slet ikke i telefonen, og slet ikke nu, hvor hun føler sig så groft svigtet. Det er vel heller ikke mit job som tilkaldevikar!
Jeg forklarer situationen til en anden, og hun lover at sige det videre, så de er forberedte når moren kommer for at aflevere, men jeg når ikke rigtig at få snakket med de andre om det.
Jeg er ret ked af det da jeg kører fra arb. Jo, jeg kan godt forstå moren. Hun er førstegangsmor, og vil det bedste for sit barn, det kan være svært når noget sker med barnet, når andre har været efter ham. (i dette tilfælde er det formentlig bare et forsøg på positiv kontakt, fordi det er dejligt at bide i store babykinder hmm sådan er det altså nogengange for børn) Men på et tidspunkt vil det være omvendt, hendes søn der slår et andet barn, og det er helt naturligt. Børn skal lære at sige fra, og lære ikke at overskride andres grænser. Hvordan man skaber positiv kontakt, og bideperioden er altså noget mange skal igennem!
Det hun siger i telefonen virker som en beskyldning mod mig, og det gør mig bare rigtig ked af det, for jeg ved at jeg er god til børnene, og passer godt på dem, men vi kan ikke pakke dem ind i vat! Jeg er også ked af at jeg glemte at sige det da hun hentede, men sådan noget kan også ske! Og jeg er ked af at hun tager det så tungt, for det er der jo slet ikke grund til. Jeg bliver også lidt vred over det bagefter, fordi jeg virkelig ikke synes det er fair at opføre sig sådan; 'i lovede at det ikke ville ske igen!' hmm håber virkelig ikke de har lovet det, det kan man jo ikke! De har nok bare sagt at de passer godt på alle børnene. Men det udsagn hun kommer med betyder også at vi ( eller jeg i den her situation) ikke har passet godt nok på ham, og så den der med at ville udpege den formodede bider og.. ja hvad så? sige at de ikke må være i nærheden af hinanden? Han er den mest sociale og søde dreng, virkelig et plus for gruppen, og det må hendes søn ikke få del i?

Nå, men jeg fik snakket med fuglene om det, da jeg var oppe at spise med hende i min lejlighed, som hun låner for tiden. Og jeg ved at jeg altid gør mit bedste for at ungerne får en god dag, har det godt, og så må jeg bare lægge den fra mig der, og så må moren være sur på mig hvis hun vil bruge kræfter på det!
Og jeg håber at de har fået en god snak om det hele med hende, og hvis hun skulle have sat spørgsmålstegn ved mig af en eller anden grund, ved jeg også at de vil fortælle hende at det virkelig ikke er sådan. Slut!

Nå, men jeg tog om til Fug lige efter arb. og vi lavede mad sammen. Så tog jeg om til sangeren, glad var der også og vi snakkede og hyggede. Glad har et eller andet kørende med en fyr, og det blev der tøsefnidret meget om, ret sjovt! Sanger og jeg kommer ret meget op at køre over sådan noget, og vil se resultater nu - KOM NU inviter ham ud NU! Måske fordi vi begge har haft fast kæreste i et stykke tid.
Kl ti smuttede vi i byen, for at mødes med nogle fra holdet der er tutorer for de nye. Men de skulle på fodboldbar, der var proppet med mennesker, så vi sagde bare lige hej, og smuttede så et andet sted hen. Hyggede og drak en øl. Vi smuttede kl et. Der kom en spøjs fyr hen og begyndte at snakke, og jeg hviskede til Sanger, at enten skulle vi købe en øl til, eller også skulle vi smutte nu! Det blev afgjort meget hurtigt. Den spøjse fyrs ven kom over, og han var mærkelig, nørdet og meget meget fuld. Ok, vi fyrer den af en anden gang.. måske er det heller ikke så fedt at feste en onsdag..
Men det var hyggeligt. Det er faktisk ret fint at D er i H-byen engang i mellem, for så får jeg mig taget sammen, og lavet noget med pigerne. Det er jeg lidt dårlig til ellers..

Hmm og i morges havde de kimet mig ned fra vuggeren, finder jeg ud af da jeg tager den efter 4 opkald, hmm min mobil har vist ligget i min taske under et tæppe, har slet ikke hørt den før..
Men jeg har ikke lyst til at komme på arb. har ondt i hovedet.. og ja det roder her og jeg skal have vasket tøj.. ja det er vel egentlig dagens projekt, så må hellere komme i gang. Fug kommer også over i eftermiddag/aften. Bliver hyggeligt! Og så i byen fredag og nyde lidt festuge samtidig med studiestart i næste uge. Skønt :)

Hov og tak for held og lykke + lykønskning mht. min eksamen! Det var virkelig sødt af jer :) Tænk at der er 'fremmede' der tænker lidt på en!