Så er det meget tæt på.

Det startede i går eftermiddags. Jeg sov, for en gangs skyld, og vågnede op med de her smerter som minder mig om timerne liiiige inden menstruationen kommer. De var sgu lidt heftige men det gik i sig selv igen.

I nat har samme smerter vækket mig gentagne gange. Ja, jeg tror det er ved at være men jeg ved også at der kan gå mange dage. Det er også ok…

Jeg skal ud og brunche med tøserne nu. Det er lidt svært for mig, at være tilstede overfor nogen for tiden og jeg føler mig stadig lidt afskåret inde fra min lille klokke. Men måske er man også lidt undskyldt når man er hvor jeg er. Det er også ok…

Afventende, spændt og nervøs. Vandafgang og slimpropper….hvem helvede troede at det var noget, som jeg skulle koncentrere mig om??? Stadig virker det så syret, at jeg står overfor at skulle blive mor.

Jeg tænker så meget. Tænker på hvordan den her lille fyr mon bliver. Vil han som jeg selv, være verdens lykkeligste lille barn? Jeg var så lykkelig da jeg var lille. Jeg stod foran vores store spejl på badeværelset, sang og dansede uden en trævl på kroppen. Mor sagde at jeg altid sagde; ”mooooaaar, jeg er VERDENS LYKKELIGSTE PIGE!” også dansede jeg videre rundt i huset.

Jeg var et meget lykkeligt barn. Bekymringerne kom først i de tidlige teenageår.

”Tryghed” er nøgleordet. Det var mangel på samme, der fik min lykke til at forsvinde – det er jeg bevidst om den dag i dag.