Har en god mail ven som jeg har skrevet sammen med 3-4 år. Vi har aldrig mødt hinanden, og det har også været okay. Har ikke haft behov for det. I starten af måneden skrev og fortalte han, at hans far var død. Han var ked af det og selvfølgelig ramt af sorgen ved at miste. Fadderen døde dagen efter sin 88 års fødselsdag. Min mail ven og hans kone begyndte at gøre sig klar til at rejse til hans hjemland til begravelse, men nåede ikke af sted inden den næste besked kom. Hans mor sov ind ca., en uge efter hans far.
Selv om man mental er klar over at tiden er ved at være inde pga. af høj alder, så tror jeg at der altid vil komme en chokfase. Det har også været tydelig at læse hvordan wivians pludselige bortgang har sat en lavine i gang af chok og sorg.

Har problemer med hvordan JEG takler det bedst, støtter og hjælper de efterladte. Er bange for sige / gøre noget forkert, og i sidste ende måske såre. Er verdensmester i at udtrykke mig forket eller anderledes, så det jeg siger ikke bliver modtaget med den gode mening jeg så inderlig ønsker det. Måtte den anden dag give en længere forklaring på en udtagelse jeg var kommet med over for lederen på det sted hvor André bor. Fik fornemmelse af at han forstod meningen med det sagte.
Heldigvis skal der snart være et møde, og så vil jeg tage det op igen. Er alvorlig bange for at stedet ikke er det rette for André. Tre af de andre beboer har en kolossal negativ indvirkning på ham, og han har fået det psykisk dårligere. Fandens også at han er doms anbragt !

Netop i dette øjeblik er Michelle og kæresten ved at flytte. Min søster ( har af sig selv ) tilbudt at hjælpe. Blev noget, for ikke at sige meget overrasket, men er selvfølgelig glad på Michelles vegne for hendes tilbud. Selv om vi ikke taler sammen mere, så har hun beholdt kontakten med Michelle. André er en anden sag, da han er mere ligefrem og stiller spørgsmål - hvilket hun har det svært ved.

Min kære farmand er blevet godt kørende. Hans besøgsveninde har en rollator som hun aldrig har brugt, og kun har anskaffet sig pga. at så blev hun berettiget til handicapkørsel. Fuldstændig tåbelige betingelser de indimellem stiller, men sådan er det. Foreslog min far at han kunne spørge hende om han måtte prøvekøre den, så han kunne finde ud af om det var noget for ham. Han fik lov til at låne den en uge, og tøffer nu af sted med rollator og hund. Han kan tydelig mærke at hans usikkerhed pga. svimmelhed bliver styrket pga. rollatoren. Hvis han er indstillet på det, så hjælper jeg ham gerne med at kontakte hjemmeplejen i næste uge, så han selv kan få en.

Claus har stillet bilen og er smuttet på golfbanen med den mellemste. Vil ud og rengøre bilen, inden jeg begynder at køre. Bistanden og pensionen er gået ind, så der vil være godt gang i forretningen den næste uges tid !