Det er lørdag og vejret tegner skønt. Der er så mange ting, der skal nåes. Der er så mange ting, der udsættes. Der er så mange ting, der leves halvt, fordi jeg gerne vil så meget og der er så megen laden-stå-til, fordi jeg ikke gider eller orker organisere og prioritere min tid.

Tiden er en underlige størrelse - samtidig med at den drøner afsted, kan den virke ørkeløs langsom. Når jeg er midt i noget, som optager mig meget og som jeg leve fuldt ud, ja - så drøner tiden af sted, mens min tålmodighed virkelig kan komme på prøve, når jeg bare må vente på, at en rum tid går. Med tiden finder jeg vel ud af, at tiden er sin egen - og at jeg bare må følge med, så godt jeg kan.

Jeg har travlt for tiden - og så går tiden jo godt. Jeg er i fuld gang ude i haven med at gøre den forårsklar. Takket være min søde og gode veninde har jeg fået stor interesse for haven og Carlo bakker mig op og hjælper mig meget med de store ting. Han har anlagt fine bede til mig og der er allerede blevet lagt mangt og meget i jorden, som gerne skulle blive til en blomsterrig verden. Denne sommer ønsker jeg at nyde intenst - jeg har så meget til gode - sidste sommer smuldrede væk for mig.

Jeg siddder og blver hel flov over mig selv - finder ud af, hvor selvisk og fuld af selvmedlidenhed jeg har været - lukket mig inde i mig selv og nærmest været ligeglad med alle - søde mennesker, der ville mig det bedste, gav til sidst op. Det går op for mig, at den fine rennome´ jeg byggede op gennem nogle år, ligger krakeleret for mine fødder. Jeg svigtede, jeg bakkede bagud og orkede ikke være social - nu er min fornemmeste opgave for mig selv at få bygget et tillidsforhold op igen. Jeg har fundet ud af - vil jeg nyde - ja, så må jeg også yde. Gider jeg engagerere mig og vise mit ansigt udadtil - så skal vennerne nok komme tibage

Jeg kan mærke på mig selv - at jeg er blevet glad igen - og positiv. At kunne møde sit medmenneske med en positiv indstilling gør meget - deri kan høstes store gaver - måske et venskab for resten af livet. Lige nu svulmer mit hjerte op - og jeg er parat til at hjælpe og støtte, hvor jeg kan. I denne tid må jeg bare være der for min søde datter, der ligger med en slem halsbetændelse - hun har virkelig brug for sin mors omsorg og min dejlige, søde mand må jeg da ikke glemme - vi må begge puste til kærlighedens flamme, holde sammen og få det bedste ud af vort parforhold - men det går fremad. Jeg er jo rig - jeg har evner, der gør, at jeg alligevel ikke er hel så ringe endda - bare jeg tør og vil vise mig, åbne mine arme og sige - her er jeg.

Det handler vel alt sammen om, hvordan jeg ser på mig selv. Jeg mærker min selvtillid er højnet - jeg er et menneske med værdier, som alle andre også er. Jeg giver og jeg modtager - jeg vil smile til verden og den smiler til mig igen. Gud ske lov - jeg kan se lyset igen. Jeg har haft en svær tid, der har kostet, men jeg mærker, nu er jeg igen på vej fremad. Det jeg havde gang i, i denne svære tid har givet bagslag - men nu er bagslaget ved at have lagt sig og jeg står stærkere rustet end nogensinde før.

Jeg er vågnet op. Jeg er et helt menneske igen. Livet har budt mig så mange knubs - det har ikke kun været synd for mig - hvert knubs har også lært mig et og andet. Det har lært mig at være menneskelig - det har lært mig at se ud over min egen lille næsetip.

Nu har jeg filosoferet nok for denne gang - nu vil jeg ud i haven og bekræftes i, at livet er ikke det værste vi har - og om lidt er kaffen klar.

Hyggehejsa fra filosoferende Nellemor.