Så kom et årsdagen for det frygtelige terrorangreb på WTC, og Pentagon. Jeg sad og så nogle af de mange programmer der omhendlede emnet, og blev et eller andet sted lige så rørt inden i som sidste år, jeg kom til at tænke på hvad jeg lavede da det første fly styrtede ind i WTC, og huskede at jeg egentlig havde en ret god dag, hvor jeg afholdt en fodboldturnering for godt hundrede børn i forbindelse med mit arbejde i en fritidsklub.

Jeg kan huske at vi fik beskeden af nogle forældre der kom for at se deres børn spille fodbold, og vi var ikke ret mange der troede på det til at starte med.

Jeg arbejder et sted hvor man kan spille red alert og counter strike på netværk, og min og en anden medarbejders første reagtion var at nogle havde spillet dette spil, og så lod et grumt rygte begynde om at det var sket i virkeligheden.

Først da klokken var halv otte om aftenen den dag fik jeg set i tv at det hele rent faktisk var sket!!!!!!

Vi sad som mange andre nok gjorde tidligere på dagen og tænkte at det var en rigtig dårlig film at vise, men vidste inderst inde at det hele var virkelighed.

Det var en uhyggelig afslutning på en ellers god dag for vores vedkommende.

Nu et år senere skal vi afholde den samme turnering igen, bare i næste uge d. 17 sept. og vi har talt meget om, om datoen skulle være den samme for at give udtryk for at vi bestemt heller ikke har glemt den triste dag. Men vi valgt at afholde det ugen efter, af flere grunde, men den ene grund og den mest vigtige grund for os, er at vi arbejder med børn fra 10 til 14 år, og de skal ikke udsættes for at vi skal holde et minuts stilhed til ære for de der måtte dø så frygtelig en død sidste år.

Istedet for har vi lavet præmier der elle har et lille mindeord i forbindelse med sidste år, på en så diskret måde at børnene ikke vil forstå det som værende en trist dag.

Som arrangør af denne turnering må jeg indrømme at jeg har haft det lidt svært ved at se den store glæde i vores dag sidste år, men jeg håber og ber til at i år vil blive en glædens dag som det hele tiden har været planlagt.

Jeg håber der sidder mange ude bag skærmene der havde tændt minimum et lys i deres vinduer i går aftes til minde for alle de stakkels mennesker der nu er væk, og for deres pårørende som fik revet deres familiemedlemmer eller nære venner ud af deres liv alt for tidligt.

Tænk over det : I morgen er du her måske ikke, vær glad for det du har, og ønsk kun det bedste for dine medmennesker.

Knus Bettina