18 år siden

håbet / og de gode minder

Vindstille julefrokost
Olivia Birch...
10 år siden
Adfærd, og dens magt.
Junior Chris...
8 dage siden
Jeg hader - Kasper Lund.
Kasper Lund ...
7 år siden
Kære natbog (I)
Olivia Birch...
10 år siden
håb
Halina Abram...
7 år siden
Hurry up!
Julie Vester...
11 år siden
Næste stop: normalitet
Syrene Hvid
5 år siden
Første dag på Fyldepennen
Liza Abildsk...
10 år siden
Dagen i dag er tiltaget m...
Hanna Fink (...
12 år siden
En aften med oplæsning, v...
Olivia Birch...
9 år siden
Husk at drømme en drøm i ...
Camilla Rasm...
10 år siden
Solrig tirsdag
Salomon
9 år siden
Cykelmareridtet og satans...
Carla Krogh ...
9 år siden
Det ender med en silhuet
Olivia Birch...
9 år siden
Ferie
Hanna Fink (...
7 år siden
Brakvand
Marie Martin...
11 år siden
Fremtid og nutid
Lisa Brøndbe...
3 år siden
Søndag eller syndedag ?
Michael Nevs...
7 år siden
Kunstforening.
Hanna Fink (...
10 år siden
Dawn Under
Ruth Christe...
8 år siden
Bon jovi
Martin Micha...
5 år siden
Sø med ?
Mikala Rosen...
12 år siden
D.25/3 - En ny start!
ListenToTheG...
11 år siden
Jeg har en plan
Halina Abram...
7 år siden
Jeg kan ikke nå's!
Katrine Søre...
10 år siden
Torsdag d. 3/8-2018
Smukke Emma
6 år siden
Skagen
Peter
11 år siden
Dagene der går
Lisa Brøndbe...
4 år siden
Håbet er lysegrønt siger man det har de som nok ret i,
dem der bruger det udtryg men mine håb har bestemt ikke været lysegrønne de har været sorte, og gemt så meget væk at jeg var sikker på jeg aldrig fandt dem mere.
det gamle år er bare noget skit for mig og det syndes jeg efter hånden alle de år jeg kan tænke tilbage på har været.
Jeg håber at de år her giver mig lidt mere posivtivt at tænke på det ville være dejligt at kunne tænke varmt tilbage på et år,
og måske føle at jeg kommer videre med mit liv på den ene eller anden måde.
bare flytningen ville komme som et friskt pust men ind til nu er det udskudt til April så håber jeg virkelig muligheden byder sig .
Nu da sanktionerne er slut kan jeg påny få opbygget min økonomi som ligger i ruiner et job er måske lige om hjørnet det ville selfølgelig være det bedste.
Jeg trænger til at starte på en frisk med mine børn de trænger til en del fornyelse af deres tilværelse de trænger også til en del nye ting som har været mig en umulighed at give dem.
Men når jeg tænker tilbage på min egen barndom så fik vi heller ikke nyt hele tiden og jeg har da overlevet det så mun ikke mine børn gør det samme.
Min barndom har altid været svær men den har også indeholdt noget godt og mange gode oplevelser som er vær at gemme på i en minde bog eller blot i mit hjerte,
Den gamle gård jeg husker da mine forældre døde og inden vi solgte gården gik jeg en rundtur på den, jeg gik rundt i de tomme stuer, og når jeg lukkede øjene kunne jeg stadig fornemme den aktivitet som gården indeholdte, jeg kunne se min far som have travlt uden for i laden og preben min bror der lystret min far blindt jeg kunne se min mor sider ved stue bordet og læse, da hendes sygdom have sat hende ud af spillet, jeg husker tydeligt min mors og mine hygge stunder når jeg kom ned til dem mor og jeg nød altid en kop kaffe ved køkkenbordet hvor vi snakket om alt mens far og preben have travlt uden for.
Når jeg igen åbnede mine øjne var alt bare stille.
da jeg forlod de tomme stuer gik jeg oven på for lytte men jeg lyttede ikke efter noget men bare det at gå der oppe og se sig om se sig om på det værelse som engang var mit jeg åbnede vinduet og kikkede ud på de træer der var i haven og kom til at smile lidt da jeg pludselig kom i tanke om at jeg engang har set er nattergal side i vores træ jeg husker jeg vågnede meget tideligt om morgenen fordi jeg hørte noget meget smukt ude i vores træ der sad den og næremest sang for mig det var en dejlig oplevelse,
jeg lukker vinduet igen og ser mig om en sidste gang før jeg går ud af døren og lukker den efter mig for sidste gang.
jeg går videre ned af den gamle trappe og går uden for på gårds pladsen ser mig omkring her er alt også bare stille de gamle stalde dem træder jeg ind i jeg går i dybe tanker og stiller mig og kikker ind i en tom bås her lukker jeg øjene igen og kan igen fornemme lugten af grise og den varme der var i stalden, lyden af grisene når sulten trængte sig på hos dem, jeg ser min farfar gå rundt og passe dem en lille grå mand med grå arbejds bukser kasket og grå jakke, tæt efter fulgt af min gamle hund jeppe som var verdens dejligste hund.
kikker i båsen og ser i mit stille sind, små grise der trives i bedste velgående fordi de for en kærlig pleje.
Men vender jeg tilbage til virkeligheden, ser jeg ingenting bare stilhed og tomhed en gamel stald med mange gode minder.
jeg går ud af stalden og også her lukker jeg døren i for sidste gang bag mig.
jeg tager en tur i haven den var stor og velpasset jeg sætter mig på en sten som i tidernes morgen var til et sol ur og kikker mig omkring for aller sidste gang ser min søster komme og hente mig at nu var det tid at køre fra den gamle gård for aller sidste gang.
inge

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget håbet / og de gode minder er publiceret 27/01-2007 17:42 af ingelnielsen.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.