Magtesløs i alvorens spil

Desværre.....
Halina Abram...
7 år siden
Tak Til Personen, Der Stj...
Kianna Kitte...
2 år siden
Gavl malet efter 3 års sk...
Peter
9 år siden
Hadet til ham der ødelagd...
Musenmia
5 år siden
Sæl
Hanna Fink (...
10 år siden
Skriftlige prøver ... Slu...
Anne S. Chri...
10 år siden
Karrusel
Sincedawnofm...
11 år siden
Hundrede af dem
Poul Brasch ...
7 år siden
ulovligheder
Sincedawnofm...
11 år siden
Galleri partner
Poul Brasch ...
7 år siden
Ophold
Hanna Fink (...
7 år siden
13 dage endnu... måske...
Michala Esch...
15 år siden
Hvem fortjener blomsten?
Racuelle Hei...
8 år siden
This is not a Bridget Jon...
Camilla Rasm...
9 år siden
Højskoleophold
Hanna Fink (...
10 år siden
I lyset af mørket, i stemmens tomhed, i vindens svejen der ligger det. Det gør ondt, men det er her. jeg ved ikke hvad jeg snakker om, men det findes. Et sted nede i det dyb der får mig til at græde, og et sted i det lys der får mig til at smile. Der findes jeg. Der findes sandheden om det liv der gror indeni enhver.
I min dårlige åndes kvaler. I brugen af ord jeg ikke forstår. Der summer mit hjerte. Det føles som om noget går som det skal. Der er noget i vente. Jeg tilgiver mig selv ligesom jeg vil, i al min naivitet. Men sammetid bager jeg nag. Forbandet nag. Ramt af et trylleslag, og forbandet af samme.

Nederlag og opture har gjort mig til den jeg er. Og her sidder jeg så. Med et ben der sover, og bukser der lugter af sprut. Mit hår er ved at være fedtet og jeg har lige købt cosmopolitan, og læst halvdelen af det. Det er et ret godt blad idntil videre. Men jeg er ikke ret god. Jeg vil gerne ud. Væk.
Glasset er halv fuldt. Men ikke nok. Halv fuld, halv tomt, og vil gerne have det fyldt op. Fyldt op med rejser, oplevelser, ro, fred... Jeg vil flyve, fylve så intet kan holde mig og forsvinde helt ud af mit tøj. Regnen falder. Igen. Th er fantastisk. Igen. En veninde er langt ude. Igen. Og jeg, magtesløs. Igen. Jeg ved virkeligt ikke hvad jeg skal gøre. C er så langt ude og hun kan hverken forklare det eller noget. Det er efter den skide skilsmisse. Og det er flere år siden nu, at hun fortalte den var gal med hendes forældre. Hun er blevet en anden. Og det må hun også gerne. Men ikke en mere ulykkelig en. Ikke en ked af det. Ikke alt det hun bliver. Deprimeret, indelukket. Og jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre... Jeg vil så skide gerne hjælpe hende. Hvad skal jeg gøre? Jeg kan ikke bare lade hende være. Men jeg ved ikke hvad jeg skal gøre ved det. Jeg kan ingenting. Jeg er så pisse magtesløs i det her spil. Forkert ord. Det er ikke et spil. Det er virkelighed. Og det er alvor. Jeg har set hendes ar. Jeg har hørt fra hende at livet ikke er det hele værd længere. Har virkelig brug for hjælp til at hjælpe hende. Hvad skal jeg gøre...? Damn.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Magtesløs i alvorens spil er publiceret 20/08-2006 14:58 af Stella Hvidemann (Stella).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.