Søndag den 9. juli 2006

Mærkeligt! Nu bor man lige pludselig et andet sted…sådan! Et helt andet sted. Nu skal man tilpasse sig og tilvænne sig et helt fremmed område, et helt andet kvarter der er meget anderledes end det man kender.
Vejen hjem fra byen er længere, shawarmabarerne er fordoblet mens priserne hos grønthandlerne er blevet mindre. Her er hele 4 Netto’er hvor 2 af dem er ”døgnere” men efter klokken 22 er det kun 7-11 som har åbent.

Her er lidt for mange røde mursten for min smag. Bygninger ligner hinanden men helt ”provins” vil jeg sgu alligevel ikke kalde det. Folk der bor her virker som om de kommer herfra i ny og næ og ikke bare lever i fornægtelse for eksistensen af at der findes andet end det område de bor i.

Måske er det også meget godt at komme lidt væk fra Vesterbro? Jeg var nu blevet så glad og tryg i det område, det føltes som ”hjemme” og jeg trivedes. Men hver dag blev jeg mindet om hvor mange mennesker der lever i misbrug og måske har jeg endda lovliggjort mit eget nu hvor det føltes så normalt…det var jo nærmest overalt!

Så nu bor vi her. 49 km2 har vi. Kælderrummet huser 90 % af vores ting. Håndværkerne mangler endnu at lave vand i køkkenet, komme med køleskab og komfur. Wc’et kan endnu ikke skylde ud og der er kun vand i håndvasken, så vi må ”etage-bade”. Det skulle komme i orden i den kommende uge.
Her er flyttekasser overalt men de bliver dag for dag pakket ud.

Jeg har det bedre nu. Presset fra hende bolighajen er væk og vi behøver ikke frygte den kommende dag. Lejekontrakten har mit navn på og ingen kan komme og smide os ud.

Dog føler jeg mig fremmed i forhold til nærmest alt og alle omkring mig…endda i forhold til mig selv. Jeg skal nok bare lige falde til.

L har været meget tung at danse med gennem alt det her. På selve flyttedagen var han helt sort i sort og opførte sig som om det var MIG som bar’ skylden for alle hans frustrationer. Dagen efter måtte jeg spidse mig lidt an og sige at han måtte tænke seriøst overfor hans adfærd overfor mig, for den var alt andet end ”ok”! Jeg bedte han tilmed, indirekte, om at stramme sig lidt an i den kommende periode hvis han ikke ønskede at skubbe mig helt væk fra ham.

Det har været rigtig hårdt at være ”os” men nu har vi alle tiders mulighed for at gøre op for det hele. Men der skal altså arbejdes for det.

Jeg har ikke taget min antabus i over en uge.
Det var nu ellers planen at tage det troeligt HVER gang. Specielt efter jeg var så DUM at drikke selvom jeg havde antabus i kroppen. Jeg brækkede mig en hel nat og blev derefter enig om at jeg nok måtte tage min vej mod ”normal ædruelighed” mere seriøst.

Men i den sidste uge har jeg ikke haft lyst til at tage den og det har faldet vildt ubelejligt at skulle på ambulatoriet. Jeg har heller ikke haft den vildeste lyst til at drikke…indtil i går og i dag. Mon ikke jeg gjorde det klogt at starte op i morgen?

Jeg er sulten! Det har jeg været i en uge nu men har været for stresset til at overskue måltiderne. Jeg er TRÆT af købemad og glæder mig bare så meget til køkkenet bliver funktionelt. Den har stået på chokofanter og kaffe. Jeg mærker tydeligt hvor enormt dårligt det for mig krop. Normalt bader jeg mig i sund kost, men det føles sgu altid som enten eller. Enten mad…eller ingenting/slik!

2 fridag foran mig. Jeg ønsker solen vil skinne.