Efter 3 dages hos min mormor, fødselsdagsfest hos min søster og 9 timers arbejde er jeg godt kvæstet.

Dagene hos mormor var fantastiske. Jeg elsker den have og selvom mormor i sig selv kan være en smule stressende med alle hendes ”lister” over praktiske ting jeg skal hjælpe med, finder jeg altid en fantastisk ro når jeg er hos hende.
Vi afholdte endnu et loppemarked i hendes have og jeg fik sneget mig ned bagerst i haven, hvor jeg kunne ligge og stege i solen.

Søsters fest gik godt. Hygge og tapas i haven…8 tøser og ingen fyre. Hvorfor jeg føler mig så akavet blandt andre piger ved jeg ikke helt, men det gør mig altid en smule trykket. Så jeg drak mig fuld…jeg drak mig rigtig fuld.

I morges spekulerede jeg over om jeg havde været for meget. Måske? Søs sagde at jeg havde været sjov og det er jeg vel også. Jeg er sikkert hylende morsom at være sammen med når jeg er fuld. Mine hæmninger smuldrer helt væk og jeg presser den altid til det yderste. Problemet er vel bare, at op til flere ting kunne have udviklet sig rigtig grimt. Bartenderen kunne have fået mig smidt ud og alle de andre ville føle sig nødsaget til at følge med. Jeg kunne have fået bøde for at male læbestift på den plakat af Mads Mikkelsen der han på diskoteket og tøsen jeg blev ved med at mose ind i på dansegulvet kunne have kaldt på en skare af venner og givet mig en røvfuld…og igen ville de også have gået ud over de andre. Jeg kunne være blevet opdaget da jeg fik døren åbnet på den tomme HT-bus på stationen (fatter ikke at de lader sådan en bus stå ulåst) og værre endnu…der kunne have siddet en nøgle og jeg ville med garanti have startet den. Jeg trykkede jo på alle knapper og de andre måtte slæbe mig ud…jeg kunne have haft startet den…jeg kunne have gjort en masse skade.

Der er så mange ting som KUNNE have gået grueligt galt og inderst inde ville jeg vel egentlig gerne have skabt en masse problemer! Jeg er så fandens destruktiv og udreagerende.

Men de synes jeg var sjov…sagde de!!!

Jeg synes sgu ikke jeg er særlig sjov og sidder med en dum smag i munden over mig selv.

I morgen skal jeg på ambulatoriet og jeg vil begynde aktivt i AA. Jeg ved ikke så meget andet end at jeg bliver nødt til at holde mig ædru. Ellers bliver det sgu enden på mig tror jeg…

L er i Frankrig og jeg savner ham meget. Jeg føler han er mig så fjern og er vred på ham uden at finde en normal forklaring.

Jeg må gribe ugen an med mere mod