Vikler mig selv ind, og vikler mig selv ud.
Vikler mig selv ind i th. I hjertet på ham. Han i hjertet på mig. Slipper aldrig løs, og kan heller ikke se hvorfor jeg skulle det. Ingen grund til at flygte. Og han virker heller ikke som en der render rundt med de tanker. Holder ufatteligt meget af ham.

Vikler mig selv ud af dl. Han skrev til mig fredag nat, og jeg skrev tilbage at jeg helst ikke ville skrive med ham på den måde mere. Vi snakkede, sagde tak for alt. Forklarede, fortalte om de følelser der altid har ligget bag. Og nu ved jeg at det er det. Ikke flere sms'er. Ikke flere noget som helst. Ku mærke at han forstod. Det sagde han at han gjorde. Vil bare ikke vikles ind i ham igen. Det er røvvigtigt for mig at slippe levende ud af det her.
Han har altid været mit røvhul. Den dumme møg irriterende knægt, jeg har holdt så meget af. Det vil han altid være. Men det går ikke på samme måde mere.
For jeg skal være en god kæreste.

Skal være det fordi at han er det. Den bedste kæreste. Slet ikke som alle de andre fyre jeg har datet. Ikke alle mine Bad ass'es. Ham her er anderledes. Troede aldrig jeg kunne finde en jeg stolte på. Troede ikke det kunne lade sig gøre. Men det er sket. Jeg stoler på th. Jeg elsker th, selv om jeg har svært ved at sige det. Men vel også lige så vigtigt at vise det. Også ved at vise det, ved at gøre ting han ikke ved. ved at sige til dl at det er slut. Ved at flytte fyres hænder når de kommer for tæt på, når jeg danser med dem, sådan som jeg gjorde det i weekenden. Ved at smile og tænke på ham, som om han var den eneste ene. Ved ikke at spille og sparke til flere heste på en gang. Ved at sidde her og elske. Ved at vente på ham. Vente på at han kommer hjem fra ferie....