Stilletime før sengetid. Der er ro i huset nu og mand og pigerne er gået til ro. Kun jeg er oppe endnu og jeg sidder og nyder freden og forsøger at få tankerne sat ned på skrift.

Det har været en ganske almindelig dag og en dejlig varm dag. Jeg har været ude i haven og hakke i et bed og blev betalt med en grim vable mellem tommeltot og pegefinger. Det svider, men heldigvis har jeg noget lækkert creme fra Læsø Saltlageri, som hurtigt kan tage det værste djævelskab, sådanne vabler kan forvolde. Så kan jeg lære det og tage handsker på en anden gang.

Anne har besøg af en veninde fra efterskolen. Et par drenge kom ud til dem i aften og efter en tur ind til Ribe for at spise is, lød der glade hvin og latter fra hendes værelse. Vi nyder, når der er ungdom i huset, så længe det varer. En skønne dag, når hun flyver fra reden, er det forbi. I morgen tager veninden hjem igen og Anne går og overvejer at tage med hende hjem. Skolen og eksamen er overstået og vi venter nu kun på at tage til dimensionsfest næste onsdag, hvor hun sammen med klassekammeraterne får overrakt eksamensbevis. Dermed er folkeskolen forbi for vores vedkommende. Atten år har vi sendt børn i skolen, så på en måde er det en lidt underlig tanke, at denne borgepligt er slut.

Jeg har det efterhånden godt med mig selv igen, men stadig er jeg lidt frustreret og har svært ved at tage mig sammen til at ordne noget. Det bliver forhåbentligt bedre, for der er nok at tage fat på. Hver aften, når jeg går i seng, giver jeg mig selv løfte om, at fra i morgen vil jeg være mere ihærdigt, men dagene synes at løbe ud i sandet, uden at der sker det store. Jeg blev lidt bidt af at skrive, efter at have deltaget i Forfatterhjørnet på træffet, så jeg har da fået skrevet på en tekst, som en fyldepenneven vil læse korrektur på - jeg skal blot lige have ændret lidt i slutningen, inden jeg sender teksten af sted. Derefter bliver den muligvis publiceret.

Dagen er forbi og mørket har sænket sig, men det varer ikke længe, før det igen begynder at lysne mod nord. Det er de mest fantastiske farver, der kan være på hmlen, når solen er ved at stå op. Vi er så heldige at vort soveværelsevindue vender mod nord, så mange nætter har jeg betragtet himlen, når søvnløsheden har indhentet mig. Det er min medicin, der er medvirkende til vågne stunder, når det ellers er mest almindeligt at ligge og sove. Carlo bekymrer sig om mine vågne stunder og har haft lidt svært ved at forstå det, men efterhånden accepterer han, at jeg af og til må holde pause fra soveland. Jeg vil hellere stå op end at ligge og vende og dreje mig. Når jeg virkelig har brug for en god nattesøvn, undlader jeg at tage min nattemedicin, men det sker kun i yderste nødstilfælde. Jeg har jo brug for min medicin.

Dagen er forbi og klokken er over midnat. Der er ro i huset og nu vil jeg også gå til ro. Jeg vil stille vandre en tur gennem huset og derefter kravle ned under dynen, falde i søvn og drømme en dejlig drøm, som jeg måske er heldig huske. Øjnene er ved at falde i, så jeg har kun tilbage at sige GODNAT og SOV GODT. I morgen er der atter en dag.

Hyggehejsa fra en søvng Nellemor.