Dejlig nat, sov godt, sov rigtigt godt. Underlig drøm. Lige meget. Mange var med i den, men den gør mig ingenting. Bare en drøm sammensat af små tilfælde, få tanker, fotografier og den slags.

Vågner kl 10, det har væggeuret bestemt. Ligger og stirrer op i loftet, tankeløs, fuldstædig tanke løs. 10minutter efter tænder jeg for tv'et og ser en omgang Everwood. Telefonen bipper 10.25 og et ukendt nummer dukker op på skærmen... Hmmm kender jeg ikke de fire første tal. Hmmm det ligner umådeligt meget lm's nr. Og det er ham, det kan jeg se på måden der bliver skrevet. Den der latterlige tøsemåde. Det er bare genkendeligt. "Heii Stella... Hva laver du...? Længe siden... Knuz..." Mig: forvirret. HVAD VIL DU? HVA, HVAD HAR DU GANG I KNÆGT? Men jeg svarer høffelig som jeg nu er, og ærlig for en gangs skyld. Det er pointen, jeg skal til at være mere ærlig. Han spurgte hvad jeg gik og lavede, om jeg ikke var startet i skole igen, om jeg skulle i byen... Den slags. Jeg svarede og spurgte lidt til ham, men gad egentligt ikke. Hvorfor lige pludseligt? Hvorfor havde han ikke bare slettet mit nr?

Hm mærkelige knægt, det vil jeg ikke bryde mit hoved med. Jeg er mere værd end det lm. Det burde du vide. Jeg vil ikke. Du skal ikke komme forbi og smide søde ord i hovedet på mig. Og du skal slet slet ikke kigge mig i øjnene lige efter du har bollet mig. Du skal bare holde dine store blå flotte disneyøjne væk! Knuz skrev han... Flere gange, er det det du vil? KNUSE MIG??? Du kan fanme finde noget andet at knuse. Jeg er træt af at være en lille glasdukke, der bliver beundret, holdt om, og pluseligt tabt, i et kikset forsøg på et eller andet. Træt af at gå i stykker, ligge der på gulvet, og alt det den der tabte har at sige er "HOVSA" Ikke noget undskyld, ingenting, bare hovsa. Så finder de en fejebagge, samler de små stykker sammen i en bunke og så kan jeg ellers få lov til at ryge i skraldespanden for 'glemte sager'.
Træt af det. Jeg er mere værd. Det er jeg altså