Pensionisten
Hanna Fink (...
9 år siden
Tiden i Perspektiv
Rebecca Rahb...
8 dage siden
Duét - youít
Enantiodrom
4 måneder, 16 dage siden
Den Søde.
Ruth Christe...
8 år siden
Modet til at turde
evan-noerfoh...
2 år siden
Fuglene
Hanna Fink (...
11 år siden
D.25/3 - En ny start!
ListenToTheG...
11 år siden
Tørret frugt og gamle und...
Carsten Cede...
6 år siden
Svampe.
Ruth Christe...
8 år siden
Skam over sæd og æg - Kas...
Kasper Lund ...
8 år siden
Nyt år
Martin Micha...
4 år siden
Forårsnadver til online-u...
Camilla Rasm...
9 år siden
Det dér med dyr...
Michala Esch...
10 år siden
uden søvn
Kenny Raun (...
10 år siden
Glædelig blæsevejrs-dag!
Katrine Søre...
11 år siden
Søster Jenna var i fjerns...
Poul Brasch ...
11 år siden
Kære natbog (XVIII)
Olivia Birch...
9 år siden
skriveglæde
Jette Peters...
7 år siden
Flødedruk og lilla roser.
Regitze Møbi...
10 år siden
Hverdagen
Hanna Fink (...
10 år siden
de sidste 2
Kenny Raun (...
11 år siden
Et tomrum
Katrine Søre...
10 år siden
Morgens musik
Halina Abram...
7 år siden
Tankers paradis?
Katrine Søre...
11 år siden
D. 26/10-2012
Louise Jørge...
12 år siden
Det har været en tid, hvor jeg har haft det godt, men der er også mange ting, som jeg har tænkt over.
Endelig sagde min mand, at der ikke skulle drikkes i vores hjem, aldrig mere!! Det lettede godt nok, men jeg tror også, at jeg slap for let, fordi det var noget, som gjorde mig sur, og jeg sagde ikke noget. Jeg er glad for, at jeg stadigvæk skriver, det er den bedste måde, jeg kan komme ud med det på.
Jeg var til et godt møde i går, og der var nogle ting, som jeg godt kunne bruge. De sidste par møder jeg har været til, har jeg ikke rigtig kunne sige noget. Der var ellers en masse, som jeg godt kunne sige, men det var som en klap, som gik ned over mig. Det er sikkert også meningen, at jeg ikke skulle sige noget, men bare skulle lytte.
Vi har lige set en film, her i behandlingen. Jeg troede, at vi havde afslutning, men da vi er gået over tid, så holder vi fri. Det er lidt træls, når der nu var nogle ting, som jeg gerne ville sige, men sådan skulle det heller ikke være denne her gang. Da er jeg glad for, at jeg kan skrive det.
Der er mange ting, som jeg kan genkende i den film, på en måde bliver jeg lidt ked af det. Men jeg er også taknemlig over, at alt det der er sket er overstået. Jeg har ikke været god til at snakke om det, som jeg har oplevet før i tiden. Jeg tænkte ikke så meget på mit eget misbrug, men jeg tænkte på min pleje far. Jeg tænker også tit, om det er derfor, jeg begyndte på mit misbrug. Men jeg ved det ikke, jeg kan ikke finde noget svar på det. Jeg vidste, hvad jeg gik ind til, fordi jeg har kendt det hele mit liv, jeg vidste, hvad der ville ske, men jeg gjorde det alligevel. Jeg ved ikke, om jeg gjorde det, for at se, hvad det gjorde ved ham. Da min pleje mor, døde af stoffer, sagde jeg til mig selv, at jeg aldrig ville røre sådan noget, men jeg gjorde det alligevel. Jeg har selv været tæt på at dø, men jeg blev ved, der kan jeg ikke rigtig forstå mig selv.
Jeg tænker tit på, hvem jeg egentlig er. Jeg har aldrig rigtig levet et liv uden misbrug, eller jeg har ikke rigtig sagt, hvad jeg føler, eller hvad jeg mener. Det er noget helt nyt for mig, og det kan jeg godt være bange for engang imellem. Når jeg har drukket eller taget stoffer, så har jeg sagt en masse lort, som jeg aldrig har ment. Jeg siger nogle ting nu, som jeg mener, men jeg kan også være bange for, at det er forkert det jeg siger. Jeg tænker meget over, hvad folk nu tænker om mig, og jeg vil helst ikke gøre noget forkert. Når jeg tænker for meget over det, så laver jeg fejl alligevel, også kan jeg rende rundt og banke mig selv på hovedet over det. Der er nogle ting, som er sket for et par år siden, som jeg ikke rigtig kan tilgive mig selv for. Selvom jeg ved, at jeg er blevet tilgivet, men jeg kan bare ikke tilgive mig selv.
Når jeg ligger ved siden af min mand, indser jeg, hvor heldig jeg er. Han har fundet sig i mange ting, fra min side af, og vi har også været tæt på at gå fra hinanden mange gange. Men det er heldigvis aldrig sket, han har sine fejl, men der tænker jeg....ikke så store som mine. Jeg tilgiver ham hurtigt, hvis han siger undskyld.
Det har også noget at gøre med, at jeg ikke vil miste ham. Jeg er ikke nær så bange, som jeg har været før, men angsten er der. Jeg synes selv, at jeg har mistet for meget, og jeg vil ikke miste mere.
Nu har jeg valgt, at jeg vil have en god weekend sammen med min mand. Lade mine bekymringer blive her nede, ikke tænke på alle de katastrofe tanker, som jeg nogle gange har. Bare være mig, også lære at være i nuet.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Et tilbage blik er publiceret 06/01-2006 13:00 af Anja Grønnebæk (GIzmo1982).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.