Nej så få dog lavet den dansk stil!!!! -gider ikke... Gør det i morgen! - der er det ligesom også sidste frist...
Dagen idag har været OVERDREVET BESYNDERLIG.
Jeg startede morgenen med, som sædvaneligt, at gå ned til stationen. På vejen holder en bus så ind til siden og buscharførren spørger om jeg vil ha et lift... HVVVAAAD hr gamle besynderlige morfar, tænker jeg, men siger pænt ja tak. Det er koldt, mørkt, glat, jeg er træt og jeg fryser. Sætter mig ind i bussen. Og kører ned på stationen.
Pænt tak siger jeg og så fortsætter jeg ind i en anden bus...
Da vi kommer til næste by, er der mange der skal på. Jeg lå halvt ned (igen: jeg var træt) men rejser mig da der kommer nogle fyrer og mangler pladser. Jeg kan se at den ene prikker til sin ven og laver et skråt nik over mod mig. Sådan et "se hende" nik. Og vennen nikker bare, og smiler. HVAAAD tænker jeg, men ja hvad... Det er jo bare et par fyrer der lige skulle lægge tilfældigt mærke til mig. DEN ENE VAR SØD.
Nå men hvad fanden. Det var vel bare endnu et tilfælde.
I skole. Nu kunne mere da ikke være så underligt! Ting gik som de skulle. Havde ganske almindelige timer, med ganske almindelige lærere. Frikvarter, en tur i kantinen, P hilser (det gør han altid) Smiler overdrevet meget(det gør han ikke altid) og spørger mig om jeg skal med til festen på fredag..
Tænker om der står: KONTAKT MIG midt i panden på mig eller: SMIL TIL MIG. Alle kigger, alle smiler, alle er søde. Forstår ingenting.
Hjem igen. Sidste time brugte jeg mest sammen med La. Han er bare for sød. Han er simpelthen den sjoveste og mest mærkelige fyr der findes!/som jeg kender anyway!
Og så var det vel den dag. Hjem igen. Ned til stationen sammen med kære M. Den tøs er bare den bedste.
I bussen. JaKO og hendes veninde(som altid sender mig dræberblikke og som jeg hader(næsten)) sidder der. ÅH NEJ, hvor skal jeg placere mig. De eneste frie sæder er dernede af hvor de sidder. Finder mig en plads et par før end deres PUUUH. Og så tager jeg ellers bare lekiterne frem. Anything to keep my mind busy... Og ind kommer LILLIAN! Min gamle kære dansklærer! Hun sætter sig og skal høre hvordan det hele går. Hun er altid en fornøjelse at møde. Altid super glad. Hun lader mig have mine drømme og giver mig ret i at Aalborg er en god by, på trods af at jeg aldrig har været der. Ingen forstår det. Hvorfor jeg vil til Aalborg... Okay, det virker måske strange at jeg bare har valgt, at det er dér jeg skal studere. Men det har jeg bare. Gider ikke til Århus, alle mine venner kan glemme at få mig med. Heller ikke KBH. Og skal bestemt ikke blive her i VE. Det er for sygt. STYGT
Men jeg kommer levende hjem og så tænder jeg pc'en som altid.
Jeg snakker lidt med min efterskole-roomie som jeg ikke har sagt et ord til i hvad? Mange mange uger... Det er underligt. Men det er svært at holde kontakten. Der er ikke rigtigt noget at fortælle.
Jeg har det godt. Det har jeg virkeligt. Dagen har været besynderlig. Fantastisk besynderlig.
Hvis jeg vågner op med det skilt i panden, i morgen igen, så gør det ingenting. Det er et godt skilt.