Kære DagBob

Dagens helt store spørgsmål, på en næsten sikker førsteplads, lige før "Hvorfor stinker jeg så grimt?", er helt bestemt og ganske uden tvivl delt i flere sammenhængende spørgsmål. Hvis nogen husker Steve Urkel, vil de kende til spørgsmålet "Did i do that?", som altid efterfulgte en større ulykke. Well...i did it, tror vi nok.

Bob husker nemlig ikke noget, og vi snakker ikke om en form for alzheimers, men derimod blot en simpel omgang alkoholprovokeret hukommelsestab. Men hvilken omgang. Der er alvorlige huller i dækningen hos Bob, det må vi nok indrømme her dagen efter den dag der overhovedet ikke skulle have været en dag, fordi den istedet skulle have været afslapning, alenehygge, samt boglæsning på sofaen og derfor på ingen måde forventedes at skulle have ansporet tømmermænd og hukommelsestab. Ejheller skulle det have haft den dybe impact (godt business ord fra ArbejdsBob) på bankkontoen, men uden at have kigget på kvitteringer, tænker Bob det må have været dyrt, for ellers opnår man sjældent denne tilstand af "klokkener12næstedagogjegerstadigfuld" "hvadskerderimitliv" og "hvadlavedejegiøvrigtigår".

Nu er det jo naturligvis ikke alt Bob har glemt, og heldigvis for det, for en del af aftenen var overhovedet slet ikke helt skidt alligevel. der er (måske) sket fremskridt for PatetiskeBob, i forhold til alt det der med kvinderne. For at få resten af dette indlæg til at glide lettere ned, henstiller Bob til læseren, at man ikke overvejer, at den omtalte kvinde vi her skal omtale (deraf "omtalte") bare var blind, på en velgørende mission eller bare desperat, men det lykkedes rent faktisk for Bob at opretholde en længere samtale med en ung dame igår, og selv et par danse blev det til, så vi er hastigt på vej frem. Hvem ved, måske Bob rent faktisk når at kysse på nogen inden nytår (forudsat at en del af det vi ikke husker fra igår rent faktsik var et kys, men det var det næppe)?.

Se det er jo et kvantespring siden sidste weekend, og Bob holder jo voldsomt meget af at foretage kvantespring i sin egen dvilibg....her skulle stå udvikling, men Bob er stadig og har derfor svært ved at ramme alle tasterne korrekt, til gengæld har han lige besluttet sig for at lære at synge....så Bob er glad. Det går simpelthen rigtigt godt, om ikke andet så i Bob forstand. Der er langt til "de gode gamle dage", men vi er da på vej et sted hen som måske ligner lidt, når Bob ligefrem kan snakke med pigerne uden at de åbentlyst keder sig. Jubiiiiiiiiiiiiiiiiii.....................

Hvis så Bob lige kan blive undskyldt, der er nogle piller som skal spises, og en aften der skalrekonstrueres ;-)