Wauv jeg har lige fået en ZEN Micro. Heldige unge!? Næh, det er nu bare en føsdagsgave til mig fra mine forældre.

Prisen på sådan en dims indikere vist at de har dårlig samvigtighed...

Jeg er totalt happy lige for øjeblikket. (Ja, øjeblikket lider totalt af humørsyge...)

Jeg har bare så mange dejlige venner. Så to nede i et supermarket i dag. De er nu ikke så nære venner, den ene er bare en bekendt fra min gamle skole, mens den anden nok er lidt mere interessant.!

Et gammelt chrush. Sådan en du bare aldrig glemmer ;) Vi var så søde sammen dengang vi var børn. Det er lidt dødt nu vi ses aldrig, men i mellem der hvor man er uskyldigt barn og til nu der havde jeg lidt sjov med ham.

Jeg tror egentligt aldrig at jeg rigtig har kunne lide ham han var bare en.. meget god lærer.

Hvad man dog ikke udsætter sig selv og andre for. Men, under alle omstændigheder er der ikke noget bedre end en dreng til at lærer sig hvordan drenge tænker/taler/reagere ovs.

Han var min lærer til det engang. Skippede ham dog for en yngre, men meget pænere model af samme køn.

Sidstnævnte så jeg meget til lige indtil for 2-3 måneder siden. Ved ikke om det nogensinde bliver til noget mellem os.

*Host* kan ikke klare hans forældre. Og jo selvom jeg kun er 15 betyder det noget for mig. Jeg hadre den der manøvre forældre har med deres 'børns' kærester, familie middage. Jeps, jeg kunne brække mig og hans forældre/søskende gør ikke fornøjelsen større.

Håber lidt på at se ham igen bare for at vise ham hvor meget jeg styre.
I starten var han vel bare en at øve sig på, men efterhånden blev det til lidt mere. Jeg savnede ham og vores samtaler blev mere og mere intense.

Han var faktisk min bedste ven på et tidspunkt. Tror aldrig helt at vi fandt ud af på hvilken side af grænsen vi lå. Kæreste//ven...?

Ikke venner for vi lavede en del mere end venner normalt gør - men vi havde det samtidig ligeså sjovt sammen som venner har det.

Ikke kærester for jeg havde ikke noget problem med at blande andre ind i vores forhold eller bare blande andre ind i mit eget forhold.

Vores forhold blev vil ødelagt da jeg fik en kæreste... Det er nu lidt en skam, men på den anden side der var så meget ondskab over det hele til sidst.

I starten kæmpede vi sammen for at vise alle andre hvor fantastiske vi var til - alt. Men så da vi ikke længere var som hinandens skygger blev det til en indædt kamp mod hinanden.

Det gjaldt virkelig liv//død nogle gange... Det var hårdt ad helvedes til nogle gange ønsker jeg at vi stadigvæk kæmpede sammen, det var som at have gudestatus. Vi kunne klare alt sammen. Jeg kan godt mærke at der er nogle ting der er sværere når man kun er en.

Det er specielt nemmere at komme i undertal i større grupper.

Jeg mangler min skygge men klarer mig okay uden.

Jeg føler mig vildt populær har fået de sødeste sms'er og talebeskeder gennem hele natten.
Der har godt nok været fest i gaden!

Uanset hvor jeg går hen møder jeg nogle jeg kender. Centeret i går, biffen, supermarkedet, posthuset, busstopstedet, men jeg kender også mange mennesker. Jeg har mange venner.
Det er en lidt mærkelig rolle at have for da jeg havde min skygge var det os to. Jeg havde en ven og resten var nærmere under mig. Eller os.

Jeg har fået så mange ligeværdige venner. Og en ting der er helt specielt dejlig!

Jeg griner generelt mere med folk nu. Før grinede jeg generelt mere af folk...