Jeg vil fortælle om en dejlig dag i går, hvor vi havde besøg af vore søde og rare Fyldepennevenner fra det lille gule hus på bakken derover østpå.

Dagen startede allerede, inden morgenen fik sko, for jeg kunne ikke rigtig sove, så jeg listede stille op, sad ved computeren, fik sat kogevask over i vaskemaskinen og ordnet en større opvask, så køkkenet var ryddet og så indbydende ud, når resten af familien blev vågne. Ved 6 - tiden daffede jeg op i min seng igen og faldt i en god og dyb søvn og vågnede først ved halvelleve tiden ved at telefonen ringede. Det var svigermor, der ville sige tak for sidst. Det gjorde ikke noget, at hun vækkede mig, for jeg skulle op og have forberedt forskellige ting til vore gæsters ankomst.

Jeg tog ind til byen og fik handlet ind. Købte jordbær på hjemvejen, hjem og stille varer på plads og i gang med at lave en jordbærdessert, som jeg havde fundet på nettet, så jeg var lidt spændt på, hvordan den ville blive - men den måtte vel nok kunne gå an. Måtte være dejlig frisk med jordbær og sød med en slags budding ovenpå - med husblas og alt det dyre, som kan være et helt djævelskab at få til at makke ret. Derefter begynde at forberede maden og få dækket bordet, så det var til en side.
Carlo havde været en tur på Mandø og kom hjem med en hel del Mandø-lyng, så han lavede flere små buketter til at forære væk og jeg har nu en fin buket til at stå og pynte.

Vi blev færdige med forberedelserne og kunne nu blot sidde og vente på, at Karen og Peter skulle dukke op. Vi ventede og ventede, men endeligt drejede "den lille sorte" ind i indkørslen. Gensynsglæden var som altid stor og det var så dejligt at se dem igen. Karen havde fødselsdagsgave med til Sofie Møller, som jeg fik lov at pakke op. En dejlig parfume - som jeg for øvrigt er sikker på, at Sofie synes, at jeg også må låne.
Jeg havde også købt fødselsdagsgave til Karen, som hun så fik sammen med en buket Mandø lyng. Jeg havde egentligt planlagt at gaveoverrækkelsen skulle vente til afskedens time, men når det gælder gaver er jeg et stort barn - og kunne bare ikke vente med at give.

Vi fik spist og efter hovedretten foreslog Peter, at vi skulle køre en tur ud tíl båden, så vi fik også lejlighed til at være passagerer i "den lille sorte", som bare ser så godt ud og synes tilpas fræk til Karen. Den var dejlig at køre med i og jeg glæder mig allerede til næste gang, jeg må være passager. En herlig tur ud til slusen blev det med et stik op på diget og se ud over Vadehavet, der viste sig fra sin smukkeste side. Sammen med en farverig og fantastisk himmel dannede den en formidabel vue. Derefter spadseretur ud til båden, som Carlo stolt viste frem, inden vi atter vendte næsen hjem mod det lille røde hus igen.

Anne havde besøg af nogle venner, kom ned og bad mig komme op til dem, så Peter overtog at piske flødeskum til at pynte desserten med, som vi ikke havde fået endnu. Oppe på værelset fik jeg overrakt en lille gave af Jakob. En lillebitte delfin i en nøglering med ur under mavebugen. Den er bare så sød og det bedste af det hele - jeg er netop begyndt at samle på delfiner og nu har jeg TRE.

Tiden gik med hygge og snak og desserten VAR blevet god. Snart nåede vi den uundgåelige tid, hvor der var tegn på opbrud og efter "på gensyn knus" og afsked, kørte "den lille sorte" atter mod det lille gule hus på bakken med dens søde herskab. Et dejligt besøg og endnu en god dag var forbi og ditto lagt til i bogen med gode minder.

Til slut er der bare at sige GOD WEEKEND til alle, der læser disse ord.

Hyggehejsa fra en glad Nellemor.