Tiden er gået , den er løbet afsted , og jeg forsøger at følge med !Vær dage stirre jeg ud på den smukke forårs himmel , og prøver at finde den ekstre glød som jeg før så , jeg bilder mig selv ind jeg finder den , og mærker at solen varmer , jeg finder det glade smil frem , jeg nynner en sang når jeg går en tur i skoven .

Jeg smiler til de søde fyre jeg møder på min vej , ja jeg flirter enda med dem når jeg har en hygge tur med veninderne i byen . og ja jeg vil leve vil være glad og vil vider .

Og så her forleden aften faldt det hele sammen.

Havde været i byen , mødt en sød fyr , med et varmt smil øjne der var varme , vi havde danset og hygget , enda uvækslet tlf.nr , og mit humør var så højt da jeg ud på de sene natte timer kom hjem .
Smed fest tøjet på sengen , ville lige under bruseren inden jeg ville krybe i seng , og sove , min drømme løs søven .
stod der under det varme vand , lukkede øjne og nød det .

Så var han der !!!
Han tonede frem for mig og stod med et lysene klar for mig , jeg så hans smil , hans smukke øjne , og jeg mærkede næsten hans varme og kysset brændet igen mod mine læber . Og jeg mærkede Mit hjerte briste som aldrig før , og smerten var ubeskrivlig ,tårene væltede bare frem og tomheden i mit bryst skreg ud i den spæde morgen stund .
I min bade kåbe sank jeg sammen på gulvet , og græd .
Jeg fik ringede til en go ven , og gennem tårene og smerten fangede han at jeg havde brug for ham .
Og han kom og han holdt om mig og han lod mig græde og han lod mig tale ,han lod mig være vred,han lod mig savne .
Til jeg ikke havde flere tåre, til jeg ikke havde mere vrede og til jeg ikke havde flere kræfter tilbage og jeg sank ind i en mørk drømme løs søven.

Jeg vil ikke føle denne smerte , dette saven , men jeg gør det , om jeg vil det eller ej og jeg VED at han føler det samme.
Igår nat kaldte jeg i natten tavst på min engel , fordi fortvivelsen ikke var til at rumme
min engel kom gav mig varmen og lod den brænde i mit bryst, fyldte mig med en uendlige ro .
Viste mig gennem tågen , to hjerte der græd , og jeg viste at Dennis har det som jeg . jeg så dem også forsvinde og tone ud .
Minderne er hvad der var tilbage , og de blev lagt ind til mit knuste hjerte.Og min engel holdt om det , tændte atter mit lys.
og søgte vider i natten.

Nu ja nu sider jeg så her , og må erkende at ja mit hjerte blev knust , ja jeg forelskede mig , og ja han tog mit hjerte , men han vil altid være et eller andet sted i mig , og jeg vil et eller andet sted altid savne ham , savne at vide hvad vi kunne havde haft savne at give ham de 1000 kys og de 1000 knus.
Men han havde ikke modet , og jeg tilgiver ham ,ønske ham kun det bedste.
Men jeg bliver nød til at heale mit knuste hjerte ,om jeg vil eller ej . for ikke før er jeg igen klar til at se himlen klar , mærken solens varme , smile med hjertet , og dele glæden ved livet med andre .
Og jeg tager små skridt nu , forsigtige skridt , nyder solens stråler der rammer min kind i denne stund , finder glæde igen i de små ting , ja jeg er atter på vej , men ikke med kvante skridt , men små forsigtige skridt , på en vej der er usikker , og fyldt men huller og bump , men jeg ser dem nu og går ind tilvider uden om , passer på .

Tilbage er kun " Det forbandet saven af Dennis"

RosenQ