Jeg er kommet til at tænke på noget?! Hvem er jeg egentligt!?

Er jeg ikke mange forskellige personer eller er jeg den samme, der bare reagere forskelligt på forskellige situationer.

I film er det et om dagen, andet om natten eller sådan.

Det kendet jeg! Om dagen i skolen i forældrenes samværd og på arbejdet er jeg flittig, sød og betænksom.

Okay, nogle gange går det galt i skolen og alle tror det værste om mig, men generelt tror jeg at jeg bare er sød og sjov.

Om natten, i festerne eller hos kæresten er jeg noget helt andet. Jeg føler det er der jeg er mig selv. Jeg kan slappe af, det er unødvendigt at have et stramt bånd på sig selv hvor det ikke er til at bevæge sig uden at blive kvalt.

Jeg mener at om natten er det ligesom om alle forpligtelser er glemt. Jeg kan leve i nuet. Jeg behøver ikke at være den søde skolepige med flotte karaktere og smal talk med forældrene.

Jeg kan være min indre sjæl. Noget der kommer frem når lysene er slukket og anklagende voksne og fornuftige øjne ikke findes på min krop, mine handlinger og min nærværd.

Det sted jeg holder mest af i hele verden.

Men når jeg læser noget rundt omkring virker det som om nogle folk har det på modsatte måde.

Om dagen er de sig selv og om natten fulde eller overtrætte bliver de hyperaktive og flipper ud, men inderst inde glæder de sig til det bliver dag igen og de kan tage slips eller blazer på.

Jeg kommer til at tænke på min fremtid. Mest af alt har jeg lyst til at leve i skyggen af en pusher rig og berygtet med et evigt natteliv og faren for at blive taget eller overfaldet som en berusende susen for ørene.

Men i virkeligheden er alle andre menneskers (dem jeg kender mine forældre, lærere, mormor, morfar) virkelighed om dagen og det er jo et eller andet sted dem jeg prøver at leve op til.

I min skole er der forventninger om at jeg bliver rig fordi jeg er klog. Især mine forældre. Nogle ved jeg ikke helt er fornuftig nok.

Jeg tror jeg kunne gøre ligesom Louise i 'hyret eller fyret' satse alt, men ikke i forvirring og fortvivlelse, men for at mærke suset, mærke adrelinen, få et kick.

Men et kick kan være farligt. Unge kender ikke konsekvenserne af druk og stoffer. Vi tror vi er udødelige, den slags står der i aviserne, og jo, de har ret!

Jeg kan ikke forestille mig at noget er farligt. Hvorfor må man ikke dit og hvorfor ikke dat!? Hvorfor skal man altid gøre det sikre, og helst aldrig tage chancen?

Hvorfor skal man lærer af andres livserfaring når man endnu ikke har fået dannet sig sin egen.

Jeg vil opleve tingene, mærke dem, nu her og forevigt.!

Jeg kan blive helt bange for at blive voksen. Voksne er kendetegnet ved at være ansvarsfulde. Jeg er kun ansvarsfuld når det er noget der interessere mig.
Det gør mit liv, men hvis jeg skulle lade være med alt det farlige ville kvæle mig selv.

Jeg kan ikke leve uden den evige følelse af at der står noget på spil.

Mit motto er 'don't hate the player, hate the game'.
Det er fra dengang jeg virkelig var player, ikke bare sammen med alle, men sammen med de rigtige, de smarte og de rige.
Jeg laver alting til et spil. Min skole, hvem gider skrive stile om emnet når man kan skrive om alverdens andre ting. Mine fyre, hvem gider have en når man kan have fire.

Okay, det sidste er fordi jeg ikke er kæreste moden, men bliver alle det? Jeg kender eksempler på over 22 der ikke er, så jeg har for helvede ikke travlt.

Jeg nyder livet mens jeg har det, og frygter en fremtid med lås på hænder og fødder. At komme ind i den verden jeg er vokset op i og skulle leve op til den kedelige standart jeg ser i min hverdag.

Mine forældre har aldrig gjort noget vildt. De tager aldrig chancen. De kan ikke engan bestille en afbestillings rejse, de skal altid være på den sikre side!

Hvad er det for et liv de lever?! Hvorfor er de blevet sådan? For det er da noget de er blevet til! Kan jeg selv ende op med at være handlingslammet når jeg er over 25?

Er det en evig ungdom der er forbi?

Men hvem er jeg? Jeg er ung, hvad når jeg bliver gammel? Det kan være jeg bliver en anden, en der virkelig har lyst til at stå op, tage på arbejde, sige hej til mine børn, gå i seng, stå op, arbejde...

Det er en ond cirkel og for hver dag jeg bliver ældre kan jeg mærke den komme nærmere.

Jeg vil hellere fortsætte ud gennem livets vej, tage chancer, lave en liste over ting jeg skal nå før jeg dør!

Jeg skal blandt andet have boet i Spanien, været i Beverly hills/Las vegas/Miami Beach.. Jeg skal have mærket suset i New york, have lavet mit drømmehus, været til fest med en kendis og have scoret denne, været sammen med en der er mere end 20 år ældre end mig...

Jeg vil leve for evigt som jeg gør det nu. Være mig! Lige præcis sådan her for evigt!