Wow - hvem havde nogensinde troet at vejret ville blive så godt, som det er over Dk lige nu? I fredags kørte jeg ned til stranden og gik en lang tur. Jeg havde brug for at få styr på mine tanker. Og der findes bare ikke noget mere beroligende end havluft og lyden af bølgerne, der stille skylder ind mod stranden, alt imens man hører mågerne og andre dyr udstøde deres lyde og mærker blåmuslingeskalderne knuse under sine fødder. Det har en fantastisk terapeutisk og beroligende virkning. Jeg elsker at være i nærheden af havet - det inspirerer mig samtidig med, jeg får en følelse af, at uanset hvor sort det hele ser ud, så skal det på en eller anden måde nok gå.
B og jeg spillede volleyball sammen med fyrene i går. Det var kanon - altid sjovt at få rørt sig lidt, og der var et fantastisk vejr til det. B og jeg var godt nok ikke så gode til det som fyrene - og de gik op i det med liv og sjæl, det gjaldt i hvert fald om at vinde! Mit hold vandt, stort. Men det var nu langt fra min fortjeneste. Vi var bare som hold bedre end det andet. Men mit hold gik nu også op i det. Jeg var på hold med min kæreste - og der var nu tidspunkter, hvor jeg tænkte, at det var nok den størst fejltagelse. Når jeg ikke tog bolden eller ramte den forkert, kom han altid med bemærkninger. Han roste mig også når jeg gjorde det godt, men jeg er ikke sikker på, at vores forhold helt kan holde til den slags kritik - ok, jeg kan ikke. Jeg er sportskvinde og meget hård ved mig selv. Derfor behøver ingen andre at være det - slet ikke min kæreste.. Men da først det stod klart, at vi var bedre end de andre, så stoppede han med kommentarerne - heldigvis, for jeg garanterer ikke for, hvad jeg kunne have sagt....
Men i det store hele var det fedt. Jeg elsker alle former for boldspil - og det var en god måde at nyde dagen på.. Forhåbentlig var dette det første spil af mange denne sommer...
Skriv kommentar
Dagbogsindlægget
clearing my head er publiceret
03/04-2005 11:05 af
hemo.
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.