Godmorgen..!!
Puha, nu er jeg vist langt om længe på vej ud af influenza-tågerne.
Jeg har ligget brak siden torsdag aften, og hvor har det dog været en rigtig træls omgang, som jeg ikke engang under min værste fjende at skulle igennem.., men dem har jeg vist heldigvis ikke så mange af :O)

Hvor bli’r verden dog lille, når man har det sådan. Det som om, der ikke eksisterer andet end ens egen krop med de smerter og skavanker, der nu er der, mens man er derinde i tågernes land. Alene det at få sig vendt i sengen med alle de ømme led og muskler, kan virke fuldstændig uoverkommelig, og at få sig slæbt ud på badeværelset er som en rejse jorden rundt.
Heldigvis har min exmand været god til at kikke herhen til mig og sikre, at der dog var liv i mig endnu..! Og i aftes kom Peter så herned til mig. Det var rart, selv om han også bare var så træt, at han faldt om, kort efter ankomsten.

I dag kan jeg da se, at solen skinner, så måske skal jeg prøve om det er muligt at få lidt almindeligt tøj på og stikke næsen udenfor.

Måske eksisterer verden endnu…!!

Kærlige godmorgentanker
Wildrose

Ps – Og hvor var det dog en god oplevelse at åbne Fyldepenne og opdage, at jeg har været savnet – tak min dejlige veninde..!