4000 kroner for et værelse i et bofællesskab?
Jeg synes altså det er hamrende mange penge og jeg nægter altså at tro, at det er normalt. Jeg VEEED godt vi befinder os i Copenhagen city, men for fanden da også…måske jeg er for snæversynet! Jeg mener, hvorfor bruge SÅ megen energi og SÅ mange penge på at bo her. Hvorfor er det så vigtigt og kunne jeg ikke få det lige så godt et helt andet sted?

Min frustrerende boligfærd ER jo heller ikke nødvendigvis noget jeg behøver at bekymrer mig om endnu, men snart.

Havde jeg pengene til det, ville jeg bare så gerne starte mit egen kolle-olde-kolle men det skulle være på landet. På landet men med en passende vej ind til en større by.

Smågriner dog lidt over mig selv. Her sidder jeg i min lejlighed og er pissebange for det sociale cirkus (bemærk lige at jeg endda vælger at kalde det for et cirkus!!!) og drømmer om et liv i et kollektiv.
Nåhh-ja, men det har jo altid været min drøm og jeg kan jo sætte det som et eventuelt mål for enden af min vej mod ”et rehabiliteret og velfungerende socialt liv”! Paragraf-sproget er fortryllende.

Nummer to kop kaffe og nummer to ligkistepind…hvad vil denne dag så bringe?

Sejlerne kommer til æblekage og kaffe så jeg må hellere få presset den sart-broderede dug og finde det yndige service frem. Hehe…ej men de skulle til noget navigationsundervisning og tilbød at svinge ind forbi mig sent i aften. Det er evigheder siden mor har været er i mit hjem og det er vist kun på tide, at jeg begynder at lukke folk indenfor.

Så i denne store anledning, vil jeg påføre mig et forklæde i aller bedste ”Maren-malkoko-stil” og bage en rigtig æblekage. Jeg vil tænde alle mine stearinlys og skrue helt op for hyggen. Ja jeg glæder mig sgu helt.

Mine vinterstøvler ligger stadig på loftet. Måske jeg får dem hentet i dag? Jeg tager mig lige et spil Zuma og tænker over det.