Jubii – så fik jeg alligevel ordnet nogle ting i dag. Nu sidder jeg så her med en dejlig følelse af at have fået noget udført.
I formiddag kørte jeg ind til Ribe for at være med til at synge. Gospelkoret skulle mødes klokken 11.15 ved Skjern Bank, som havde været så venlige at lægge lokaler til , så vi kunne få varmet stemmerne op og øvet en sidste gang på sangene, inden vi skulle optræde for byens handlende.
Vi havde fået lovning på en blokvogn, hvorpå vi skulle stå, mens vi sang, men der var ingen. Der var heller ingen lydfolk – de havde glemt det – men med kun få minutters forsinkelse kom vi i gang og trak snart et stort publikum til os. Det var en kold omgang at stå stille og bare rokke lidt mens vi sang, men jeg tror, at publikum frøs mere end os. Det var en oplevelse at være med til at synge julen ind på denne gode måde.
Bagefter var vi nogle fra koret, der gik på cafe og ønskede hinanden glædelig jul med en kop varm gløgg. Det var en god måde at lære de andre noget bedre at kende. Jeg ser frem til, når vi skal mødes igen i det nye år. Så er der heller ikke så længe til, at vi skal på Workshop i Esbjerg. Det vil jeg fortælle mere om til den tid.
Jeg fik købt flere julegaver og provianteret lidt. Resten af julegaverne vil jeg købe på mandag, når forretningerne åbner. Så er jeg vist nået hjem igen, inden det helt store juleræs starter. Hæ – den anden dag sendte jeg en mail til sønnen med ønskesedler. Som mailadresse skrev jeg blot hans fornavn og sendte mailen af sted. Den røg til en´ af vore sejlerkammerater, som har samme navn. Han sendte mail tilbage, hvor han takkede for ønskesedlen, men jeg fik altså ingen gaver af ham. Øv, han kunne da godt have købt en lille gave til mig. Bare en lille bitte gave – det var dog venligt af ham at svare på min mail, så jeg kunne få sendt en ny af sted til sønnike, som vist gerne vil give sin mor en julegave.
Jeg har fået lavet dej til pebernødder og andre småkager og vores berømte julesnegle, som bare er guf med lidt glasur på. De kan fryses og er nemme at have med at gøre, når der kommer en julegæst forbi til en kop kaffe. Jeg vil prøve at stå tidligt op i morgen og bage småkagerne og jeg håber på at være færdig, inden vi smutter en tur til Mandø lige over middag. Så er spørgsmålet, om vi kan komme over - for vandet – ellers må vi vende om og køre hjem igen.
Lige nu sidder jeg så her ved computeren og slapper af, mens jeg nyder en rødvinstoddy. Den er bare dejlig varm og krydret og jeg tror, at jeg lige kan have en mere. Der er stadig rødvin tilbage i flasken og det er jo nemt at varme lidt vand i microovnen.
For resten lå der et brev til mig, da jeg kom hjem i eftermiddags. Det var fra kommunen, som skrev, at jeg er blevet tilkendt førtidspension fra 1. januar 2005. Ja, så langt er jeg så nået og skal nu til at forholde mig til en anden tilværelse. Det er lidt underligt at tænke på, men når det skal være – så ok.
Sygdom er man ikke selv herre over – ej heller at måtte opgive at være på arbejdsmarkedet. Jeg må bare få det bedste ud af min situation, når det nu ikke kan være anderledes. Jeg kan da fortælle, at jeg har været meget langt nede over erkendelsen af, at det var den vej, det gik og jeg har da også grædt mine tårer, men det behøvede jeg jo ikke skrive dagbog om.
I må alle sammen have en rigtig god søndag, hvor fjerde lys i adventskransen skal tændes.
Hyggehejsa fra en næsten afklaret Nellemor.
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.